85 nordjyske arbejdspladser flytter til Polen

admin

10 år siden

|

08/04/2014

Dagens topnyheder

Endnu en gang flytter en dansk virksomhed job fra Danmark til Polen. Det er høreapparatkoncernen William Demant, der har besluttet at flytte lagerfunktionen fra Oticons høreapparatfabrik i Thisted til Polen.

Det skriver TV2 Nord.

I alt 85 medarbejdere er blevet varslet om deres afskedigelse. Det er 50 lagermedarbejdere og 35 produktionsmedarbejdere.

Flytningen sker ifølge produktionsdirektør i William Demant, Peter Finnerup, som led i, at fabrikken har bevæget sig over mod at blive vidensfabrik snarere end at producere i stort antal.

Omstillingen ventes at skabe andre typer af job inden for projektledelse og global supply planning, skriver TV2 Nord.

/ritzau/