Mand ville overraske kæreste med ny frisure: Da han var færdig, var han ikke til at kende

Nicolai Busekist

2 timer siden

|

15/11/2024
Viralt
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En mand besluttede sig for at overraske sin kæreste i anledning af deres årsdag. Da han var færdig ved frisøren, var han ikke til at kende.

Dagens topnyheder

At få en ny frisure kan virkelig booste ens selvtillid.  Men når det er i anledning af noget særligt, som en årsdag, viser det, at man virkelig har gjort en indsats. Det var tilfældet for en fyr, der ønskede at gøre lidt mere ud af sig selv for sin kæreste i anledning af deres årsdag.  

Han satte sig i frisørstolen med målet om at pifte sin frisure lidt op, og TikTok-stjernen og frisøren @nguyensteadycutting var klar til at hjælpe ham i mål med dette.

Frisøren, der også er kendt som 'The Richmond Barber' med mere end 1,4 millioner følger på det sociale medie, havde fornøjelsen af at tage imod kunden, der ønskede at opgradere sit udseende til den specielle dag. 

I videoen siger fyren til frisøren: "Faktisk er det i dag min og min kærestes seksårsdag," og frisøren svarer: "Tillykke, mand - seks år?"  

Fyren afslører herefter, at han havde kørt i fire timer fra West Virginia til Richmond for klipningen. Han siger: "Ærligt talt, jeg lader det bare være op til dig,. Jeg har aldrig rigtig fået klippet mit hår ordentligt."  

Han tilføjer, at hans tidligere klipninger ikke har været noget særligt, hvorfor han ikke ved, hvad han egentlig vil have frisøren til at gøre.

"Jeg har bare fået super simple klipninger. Sådan noget generisk og basalt noget. Ærligt talt, jeg overlader det til dig. Bare gør din ting, mand," siger han i videoen.

Efter lidt småsnak går frisøren i gang, og formår at give fyren en episk forvandling. Derfor var han nærmest ikke til at kende, da han endelig var færdig med at blive klippet.

Mens frisøren gør sig klar til en udfordrende klipning, spørger han kunden: "Hvordan har du det? Lidt nervøs?" Fyren indrømmer: "Ja, lidt. Jeg skal være ærlig, jeg er lidt nervøs."  

"Du kan kigge i spejlet. Lad mig vide, hvad du synes om klipningen? Min mand er ved at blive en helt ny person," siger han i videoen.

Fyren, der nu har fået et skarpere look, svarer begejstret: "Ja, det er vildt, men jeg værdsætter det."

Og han var ikke den eneste, der var fan af den vilde forvandling, da videoen fik 3,5 millioner likes og et væld af kommentarer på det sociale medie.

"Han ser virkelig godt ud," skrev en bruger, mens en anden kommenterede: "Denne klipning alene er en årsdagsgave til hende."

"Hun kommer til at forelske sig igen," lød det fra en tredje, mens en fjerde skrev: "Det er en helt anden person."

"Han scorer helt sikkert i aften," skrev en femte, der mener, at klipningen ville komme den unavngivne fyr til gode senere samme dag.