25-årig svensker anholdt i sag om håndgranater: Nu er 41-årig dansk mand anholdt i samme sag

Kamille Isaksen

18 uger siden

|

15/08/2024
Nyheder
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Københavns Politi har anholdt en 41-årig dansk mand.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danmark har i de seneste måneder været vidne til en bekymrende stigning i alvorlige forbrydelser med tråde til Sverige.

Senest er en alvorlig sag kommet frem i lyset, hvor en 25-årig svensk mand er blevet anklaget for at have planlagt et bombeangreb i Københavnsområdet.

Takket være en effektiv indsats fra myndighederne blev manden dog anholdt, før han kunne realisere sine farlige planer.

Den 25-årige svensker blev anholdt tirsdag aften lidt efter klokken 19 i Tingbjerg, en bydel i København. 

Ifølge politiets sigtelse var han i besiddelse af to håndgranater, som han angiveligt havde til hensigt at detonere et sted i hovedstadsområdet. 

Anholdelsen fandt sted, før han nåede at realisere sine planer, hvilket forhindrede en potentielt katastrofal situation.

Nu er der nyt

Københavns Politi har i et X-opslag meddelt, at en 41-årig dansk mand blev fremstillet i grundlovsforhør omkring klokken 09.30 i retten på Frederiksberg.

Ifølge X-opslaget er han sigtet for medvirken i denne sag, hvor den 25-årige svensker blev fundet i besiddelse af to håndgranater.

Til sidst fremgår det, at der under grundlovsforhøret vil blive begæret lukkede døre.

Du kan se opslaget her:

En del af en bekymrende tendens

Gennem en længere periode har dansk politi måtte håndtere flere tilfælde af alvorlige forbrydelser begået af svenske statsborgere på dansk jord. 

Senest i weekenden blev to 24-årige svenskere, en mand og en kvinde, fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i forbindelse med en eksplosion i en kiosk på Østerbro. 

Dette markerer blot én af de mange hændelser, hvor svenskere har været involveret i kriminalitet i Danmark.

Foto: Presse-fotos.dk