2025 er forbundet med særlig risiko: Få styr på din forskudsopgørelse med disse råd

Laurids Gjelstrup

1 uge siden

|

11/11/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Disse råd hjælper dig til din forskudsopgørelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I dag åbner forskudsopgørelsen endelig.

For mange danskere er forskudsopgørelsen et nødvendigt onde, der hurtigt bliver ignoreret.

Men manglen på opmærksomhed kan ende med at koste dyrt, og i 2025 ser vi en særlig risiko for, at flere vil få en trist overraskelse.

Ifølge Skatteguiden er 60 procent danskerne i fare for at få et skattesmæk, hvis de indberetter deres lønindkomst forkert.

Det skriver Ekstra Bladet.

I 2025 bliver beskæftigelsesfradraget forhøjet fra 10,65 til 12,3 procent, og det maksimale fradrag stiger også betragteligt.

For mange betyder det, at de kan ende med at betale for lidt i skat, hvis de sætter deres lønindtægt for højt. Skattechef hos Skatteguiden, Cecilie Bay Frandsen, forklarer:

"Når lønindkomsten sættes højere end den faktiske, vokser beskæftigelsesfradraget automatisk, hvilket kan føre til restskat."

Selvom de fleste danskere kan forvente at betale mindre i skat takket være det øgede beskæftigelsesfradrag og den hævede topskattegrænse, er der visse grupper, som ikke vil opleve en skattenedsættelse.

Cecilie Bay Frandsen understreger, at borgerne, som modtager SU, pensionister eller folk på dagpenge og kontanthjælp, ikke har adgang til beskæftigelsesfradrag, og derfor ikke vil betale mindre.

Derudover er det vigtigt at holde øje med renten, da faldende renter kan betyde et mindre rentefradrag.

Mange boligejere bør derfor revidere de beløb, der står på forskudsopgørelsen, for at undgå at betale for meget i skat.

Hvis du har købt eller solgt bolig, skal det også registreres korrekt, da en fejl her kan føre til unødvendige udgifter.

Cecilie Bay Frandsen giver flere praktiske råd, herunder at du skal være opmærksom på kørsels- og servicefradrag, og at det er bedre at estimere et fradrag for lavt end for højt.

"Så hellere få pengene tilbage senere end at ende med en ubehagelig regning," afslutter hun.