Det Danske Madhus kan ikke skaffe ænder nok til deres kunder.
TV 2 Østjylland skriver, at Det Danske Madhus i den forbindelse kommer til at udskifte anden med kalkun.
De forklarer dette med, at andebestanden har været ramt af fugleinfluenza, hvilket altså nu får konsekvenser.
Det betyder, at de 20.000 borgere, de leverer mad til, alle må se langt efter anden.
"Vi er utrolig skuffede og skrækkeligt kede af det, for vi vil jo rigtig gerne levere det gode stykke and, som vi normalt er garant for," siger Søren Vilmand, CEO hos Det Danske Madhus til mediet.
Opretholde traditioner
Forstander hos Bjørnshøj Plejehjem i Trige uden for Aarhus Julie Rye er mindst lige så skuffet ved nyheden om, at anden bliver skiftet ud med en appelsinmarineret kalkun.
Hun ønsker at fastholde de traditioner, som beboerne har været vant til hjemmefra, herunder at få and.
Plejehjemmet har 24 beboere, hvoraf 22 af dem havde set frem til at få et stykke andebryst den 24. december.
Ifølge Julie Rye har man dog ikke opgivet håbet om at få fingere i en and.
Plejehjemmets ansatte står nu overfor en beslutning om, hvorvidt man må "nøjes" med kalkun, eller om man i stedet bør forsøge at finde en ny leverandør. En leverandør, som faktisk kan skaffe en anden.
De vil derfor tage kontakt til Madhuset og høre, om man kan finde ud af noget.