Nu sætter han tal på: Så mange rotter skyder Kjeld om natten

Kamille Isaksen

4 uger siden

|

25/11/2024
Indland
Genrefoto: Wikimedia Commons / JuliusMassius
Genrefoto: Wikimedia Commons / JuliusMassius
De seneste måneder har Kjeld arbejdet mere intenst end nogensinde før.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Natten falder på, og de fleste finder vej til deres senge.

Men for Kjeld Nyhus Andersen begynder arbejdsdagen først, når mørket sænker sig.

Med sit luftgevær i hånden og infrarødt sigte fokuseret på målet er han på jagt efter én ting.

Nemlig rotter. Og ifølge ham selv har der aldrig været så mange af dem som nu.

Kjeld Nyhus Andersen lever af at bekæmpe rotter.

Hver nat tager han rundt i landet for at tage kampen op mod de små gnavere.

Sådan skriver TV Midtvest.

Når han spotter en rotte gennem sit sigtekorn, går der sjældent mere end et øjeblik, før den er væk.

På en typisk nat skyder han mellem 20 og 60 rotter – og de seneste måneder har arbejdet været mere intenst end nogensinde før.

"Det sidste halve år er det stukket helt af. Jeg ser mange flere rotter, end jeg plejer," fortæller Kjeld, der oplever en markant stigning i antallet af rotter i områder som Herning og Lemvig kommuner.

Et overset problem

Ifølge Kjeld skyldes stigningen i rottebestanden, at fokus på rottebekæmpelse er for snævert.

De fleste indsatsområder retter sig mod kloakker og kloakbrud, men det er kun en lille del af problemet, mener han.

Kjeld forklarer, at man stadig ikke har fundet ud af, hvad det er for et dyr endnu - og derfor håndterer man problemet forkert.

Han understreger, at man i dag kun koncentrerer sig om kloakkerne, men at det kun er en procentdel af rotterne, der er dernede.

Derfor glemmer man hurtigt, at størstedelen af rotterne befinder sig ude i naturen.

Rotterne i det fri får ifølge Kjeld lov til at formere sig uhindret, og det bidrager til, at han i dag oplever flere rotter end på noget andet tidspunkt i sin karriere.