17-årig pige blev fundet livløs sidste mandag: Nu er hun afgået ved døden

Kamille Isaksen

5 timer siden

|

13/01/2025
Nyheder
Foto: Presse-fotos.dk
Politiet har netop bekræftet dødsfaldet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sidste mandag morgen blev en 17-årig pige fundet livløs på Blågårdsstræde efter en hændelse, hvor hun ifølge politiet muligvis blev trukket 500 meter af en bils sidespejl.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 08.18, hvor den unge pige blev fundet på vejen i en kritisk tilstand.

Vidneudsagn og videoovervågning har hjulpet efterforskerne med at rekonstruere hændelsen, der formentlig startede ved Stændertorvet i Roskilde.

Her menes det, at pigen blev ramt af en større personbil og på tragisk vis hængte fast i bilens sidespejl, hvorefter hun blev trukket omkring 500 meter til det sted, hvor hun blev fundet.

Politiets teknikere arbejdede intensivt på stedet dagen igennem, og en 46-årig mand meldte sig selv senere samme dag, da han mistænkte, at han kunne være involveret i ulykken.

Den 46-årige bilist, der kontaktede politiet mandag aften, blev afhørt i flere timer og sigtet for uagtsom legemsbeskadigelse.

Ifølge politiets kommunikationsafdeling tyder meget på, at føreren ikke bemærkede, hvad der skete, da ulykken fandt sted.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Presse-fotos.dk

Efter ulykken sidste mandag har politiet flere gange været ude for at sætte ord på pigens tilstand.

Her er den oftest blevet beskrevet som kritisk, og nu deler politiet en trist opdatering.

Politiet bekræfter dødsfaldet

Thomas Kristensen, der er kommunikationschef i Midt- og Vestsjællands Politi, har netop bekræftet, at den 17-årige pige er afgået ved døden.

Sådan skriver B.T.

Den 17-åriges pårørende er blevet underrettet.

Som følge af den pigens død har politiet ændret sigtelsen mod den bilist, som ramte pigen sidste mandag.

Før dødsfaldet var han sigtet for uagtsom legemsbeskadigelse, men sigtelsen lyder nu i stedet på uagtsomt manddrab.

Vi her på redaktionen sender de varmeste tanker til familien og de pårørende i denne svære tid.