Peter A.G reagerer på dødsfald: Tak for alt

Mathias Nielsen

80 uger siden

|

06/03/2023
Navne
Foto: Torben Huss/Ritzau Scanpix
Foto: Torben Huss/Ritzau Scanpix
Gnags-sangeren siger nu farvel til sin kollega og ven gennem mange år.

Dagens topnyheder

Mandag blev meddelt, at musiker og medlem af Gnags, Per Christian Frost var død i en alder af 68 år.

Dødsfaldet kom som et chok, og har fået flere musikere til at sende en hilsen og tanke i retning af Per Frost og hans familie.

Også Peter A.G, som også er kendt fra sin musikkarriere med Gnags.

Peter og Per har kendt hinanden i mange år, hvorfor dødsfaldet naturligvis kommer som et chok og stort tristhed for Peter, som på Facebook åbner op omkring dødsfaldet. 

- Jeg forstår det ikke. Jeg forstår det slet, slet ikke.Per Frost er død. Hvad? Han sov stille ind lørdag nat. Gik i seng i strålende humør. Vågnede aldrig op. Per fløj væk på toppen. Glad og fuld af energi. For det var gået godt. GNAGS arbejde bar frugt, vi avlede kærlighed, kunne vi mærke på turnéen, lydet det blandt andet i opslaget.

Peter nævner også flere mindeværdige episoder fra den mangeårige musikkarriere, som har dannet rammen om begges liv.

- Universitetskoncerten, hvor Per var kapelmester sammen med Vuust, blev afviklet med bravour. Tourneen med kvartetten i eget navn kørte for fulde huse  og viste dybden og spændvidden i Per Frost. Han var inde i sin guitar. Og fløj ud af den. Der er et billede, hvor han sidder sammen med B.B. King. De sidder med hver sin guitar. Og Per laver lige en variation over et af B.B.´s signatur-riffs. Så griner den gamle B.B. så hjerteligt, det ryger direkte ud af det sort/hvide foto. Sådan er musik.

Slutteligt siger Peter "tak for alt. Æret være dit "fuldmånelysende" minde".