Dennis Knudsen med dyster melding: Havde jeg ikke fået børn, var jeg død

Mathias Nielsen

81 uger siden

|

24/04/2023
Navne
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Kendisfrisøren afslører, at hans børn har haft stor indflydelse på hans liv.

Dagens topnyheder

Dennis Knudsen blev far for første gang i en alder af 56 år, da sønnen Noah kom til verden i 2019. Det er nogle år over gennemsnittet for at få sit første barn, men der er flere årsager til det.

I over 20 år har Dennis nemlig drømt at blive far til sit eget barn, og den kamp har været både lang, svær og sej.

I et nyt foredrag vil Dennis blandt andet fortælle om kampen for børn, oplyser han på Instagram.

Derudover afslører Dennis også, at han formentlig slet ikke ville leve nu, havde han ikke fået børn.

- Til dette foredrag fortæller jeg om min rejse for at blive far i mere end 25 år med 6 forskellige kvinder, og alle de nederlag det giver. Var jeg ikke blevet far, var jeg død NU af ensomhed længsel efter en mening med livet og lysten til at leve. Fest og alkohold havde taget livet af mig, lyder det blandt andet.

Efter at have fået Noah i 2019, fik han i 2021 sønnen Lucas.

Sidste år fik han så tvillingerne Aura og Naomi, men sidstnævnte døde desværre i en tragisk vuggedød sidste år.

En vuggedød er en død, hvor dødsårsagen ikke kan forklares.

- Jeg fortæller om det svære valg at blive single far og lade mine børn vokse op uden en mor. I får en barsk fortælling om af miste elskede Naomi, og livet der skal gå videre med elskede Aura, Noah og Lucas, lyder det videre fra Dennis i opslaget.

Dennis Knudsens foredrag kan høres i hans salon House of Dennis Knudsen i Korsør den 9. maj.