Cecilie Haugaard smider bh'en

Nicolai Busekist

180 uger siden

|

10/06/2021
Navne
Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix.
Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix.
Den 30-årige model Cecilie Haugaard har delt et afslørende billede på det sociale medie Instagram.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I februar i år blev den 30-årige model Cecilie Haugaard mor til en lille pige. Datteren, som har fået navnet Noelle, deler hun med popstjernen Christopher.

Op til fødslen delte Cecilie Haugaard en serie af billeder, hvor hun var højgravid. Fælles for alle billeder, hun delte var, at hun på ikke havde en trevl på kroppen på ét eneste af dem. 

Det har dog vist sig, at det ikke skulle være den sidste gang, at hun poserer nøgen, og dernæst deler et billede af det på de sociale medier. Selvom hun ikke længere er gravid, er det ikke noget, hun har ladet sig stoppe af. 

Den 30-årige model har nemlig delt et nyt opslag på sin profil på Instagram, hvor hun står topløs, mens hun holder sin lille datter. 

"Kunne spise dig," har hun skrevet i teksten til det søde billede. 

På billedet kan man se, at hun har været nødt til at sløre sin brystvorte, da billedet ellers ikke ville kunne leve op til de gældende retningslinjer, der er på Instagram.

Cecilie Haugaard og Christopher er sandsynligvis ved at have fundet sig til rette i deres nye hus, hvor de er i gang med at skabe rammerne for lille Noelles opvækst og deres fælles dagligdag som familie. 

Det eksklusive hus på Holmen i København købte de tidligere på året. Huset blev købt allerede inden de havde solgt deres 169 kvadratmeter store lejlighed på Christianshavn. Den endte de med at sælge med stor fortjeneste i marts i år. 

Det er dog ikke blot deres på privatfronten, at de handler med boliger. Den 4. maj stiftede Christopher nemlig selskabet CNH ApS, hvor Cecilie Haugaard er blevet indsat som direktør.

I selskabets beskrivelse står der, at formålet er at investere via køb og salg af fast ejendom, hvorfor kæresteparret altså har i sinde at investere i ejendomme i fællesskab.