Det er en sorgens dag i musikverdenen.
Den velkendte stemme fra The Oak Ridge Boys, Joe Bonsall, har sunget sin sidste sang.
Countrysangeren, som har begejstret fans verden over i mere end fem årtier, døde den 9. juli af komplikationer forbundet med ALS.
Han blev 76 år gammel.
Nyheden om Bonsalls død blev først offentliggjort af det amerikanske medie People, som modtog en pressemeddelelse om hans bortgang.
Joe Bonsall måtte allerede i januar trække sig fra bandets turnéaktiviteter på grund af sygdommen. I en rørende besked til sine fans forklarede han sin beslutning:
"Mange af jer ved, at jeg har kæmpet med en langsom begyndelse (over fire år nu) af en neuromuskulær sygdom. Jeg er nu nået til et punkt, hvor det er umuligt at gå, så jeg har derfor trukket mig tilbage fra at turnere. Det har været fantastiske 50 år, og jeg er taknemmelig for hele Oak Ridge Boys-bandet og personalet for den konstante kærlighed og støtte, de har vist mig gennem alt," skrev han i januar.
En stjerne på countryhimlen
Joe Bonsall har været en integreret del af The Oak Ridge Boys i over 50 år. Gruppen, der har opnået ikonstatus inden for countrymusikken, har vundet fem Grammyer og er blevet optaget i 'Country Music Hall of Fame'.
Med hitnumre som "Bobbie Sue" og "Elvira", har gruppen cementeret en status i amerikanske musikhistorie.
Bonsall efterlader sig sin kone, to døtre, et barnebarn, to oldebørn og sin søster.
Du kan høre et af gruppens helt store numre, "Elvira", her: