Tager du dette kosttilskud? Det kan give leverskader

Laurids Gjelstrup

2 uger siden

|

07/11/2024
Livsstil
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det kan give leverskader.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kosttilskud kan virke harmløse, men i nogle tilfælde gemmer der sig skjulte farer.

Et af de produkter, der har givet anledning til bekymring, er Ginseng Kianpi Pil, som nu er blevet stoppet af Fødevarestyrelsen.

Det skriver Fagligsenior

Kosttilskuddet, der tidligere blev markedsført på Den Blå Avis, indeholder rod fra planten Polygomum multiflorum Thunb, som DTU Fødevareinstituttet har vurderet sundhedsskadelig.

Flere forbrugere har allerede rapporteret om alvorlige leverpåvirkninger efter indtagelse af produktet, og myndighederne advarer nu kraftigt mod det.

Fødevarestyrelsen har sat ind for at stoppe salget og opfordrer alle, der har købt eller modtaget Ginseng Kianpi Pil, til at kassere det.

Yderligere bekymringer knytter sig til produktets indhold af to udeklarede lægemiddelstoffer: dexamethason og cyproheptadin.

Dexamethason, et potent steroid, der kan nedsætte kroppens evne til at bekæmpe infektioner, medføre højt blodsukker og forårsage alvorlige psykiatriske problemer.

Ved længere tids brug eller høje doser risikerer man også at påvirke binyrefunktionen. Cyproheptadin, et antihistamin, har en sløvende effekt og kan være farligt, især når det kombineres med andre medicin.

Bivirkningerne ved kombinationen af disse stoffer kan være alvorlige, og derfor er det vigtigt for forbrugerne at være forsigtige, især når det drejer sig om kosttilskud, der ikke sælges i almindelige butikker.

Fødevarestyrelsen understreger, at forbrugere kan tjekke, om et kosttilskud er registreret til markedsføring i Danmark via Kosttilskudsregisteret, som hjælper med at sikre, at produkterne lever op til de gældende krav.