'Svarer til at holde sluk-knappen nede': Læge deler metode til at falde i søvn på få minutter

Nicolai Busekist

14 uger siden

|

16/08/2024
Livsstil
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Hvis du har svært ved at slukke for hjernen om natten, er dette trick 'den biologiske version af at holde sluk-knappen nede'.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

At falde hurtigt i søvn om aftenen kan nogle gange være svært, uanset hvor træt man er. Varmt vejr, stress, angst, sygdom eller skader kan være med til at forhindre en god nattesøvn.

Faktisk rapporterer National Health Service, at en ud af tre vil opleve søvnproblemer mindst én gang i livet. Der findes heldigvis mange tricks, der kan hjælpe dig med at falde hurtigt i søvn, hvis du har problemer med det.

Et af disse tricks kaldes 'kognitiv shuffling', som siges at hjælpe folk med at falde i søvn på mindre end fem minutter. På sociale medier som TikTok kaldte den britiske læge Dr. Karan Rajan det for 'den biologiske version af at holde sluk-knappen nede'. Det skriver Express.

"Når du ligger i sengen, er det let at falde i gentagne forstyrrende tankemønstre," sagde han i sin video på det sociale medie, som der er blevet taget rigtig godt imod.

"Dette kan udløse en stressreaktion, der holder dig vågen. Jo mere du er vågen, desto flere uønskede tankemønstre får du, hvilket betyder mindre søvn."

"Men kognitiv shuffling kan bryde denne cyklus af tankemønstre ved at fjerne din aktive kognitive indsats. Det er den menneskelige version af at vælge 'shuffle' på din Spotify-playliste i stedet for manuelt at ændre sangen hver gang - mindre stress."

For at udføre kognitiv shuffling vælger du et ord - helst uden gentagne bogstaver - og forsøger derefter at tænke på så mange ord som muligt, der starter med hvert bogstav i det ord.

"Start med at vælge et tilfældigt ord som 'bedtime', og for hvert bogstav i det ord tænker du på et andet ord, der starter med det bogstav, og visualiserer det," sagde han.

"Så start med at tænke på ord, der begynder med 'B', indtil du bliver træt: 'baby', 'big boss man', 'butter', 'banana', 'Belgium', 'beer' og 'baseball'."

"Det er også vigtigt, at du visualiserer ordene, fordi det er som at simulere små drømme. Disse er de flygtige billeder, der opstår, når du går over i søvnen."

"Når du bliver træt af et bogstav, går du videre til det næste. Dette trick hjælper med at berolige dine tanker. Så hvis din 'søvn-software' er fejlbehæftet, er det værd at prøve."

Kognitiv shuffling, også kendt som Serial Diverse Imagining (SDI), og blev designet af universitetsprofessor Dr. Luc P. Beaudoin.

Der er derfor ikke blot tale om et basalt trick. Derimod er der tale om en metode, der er udviklet af en professor med speciale indenfor området. Derfor er der gode chancer for, at det også har en positiv effekt for dig.