Dette er med længder Europas dårligste lufthavn: Anmeldelserne får dig til at ryste på hovedet

Kasper Rud

2 timer siden

|

24/11/2024
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Du har helt sikkert selv været dig - og der skal strammes op.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kretas Heraklion International Airport er blevet udnævnt til Europas værste lufthavn i en analyse fra bookingportalen Holidu.

På trods af Kretas status som en af Europas mest populære ferieøer, viser data fra Google Maps, at øens hovedlufthavn ikke nyder samme ros fra rejsende.

Med en gennemsnitlig bedømmelse på blot 2,6 stjerner ud af fem og baseret på over 21.000 anmeldelser, peger rapporten på flere alvorlige problemer, der har bidraget til lufthavnens dårlige omdømme.

Det skriver Express.

Blandt de hyppigst nævnte klager er manglende rengøring, overfyldte faciliteter, dårlig aircondition og utilstrækkelige toiletforhold. Flere rejsende nævner også en mangel på siddepladser og begrænsede madmuligheder, hvilket har skabt frustration for mange. Det er især når der er lange ventetider, som er uundgåelige. En utilfreds passager beskriver oplevelsen som "chokerende" og sammenligner lufthavnens standard med et "tredjeverdensland".

Andre anmeldelser på TripAdvisor kritiserer de kaotiske forhold ved afgangsgateområdet, hvor folk kæmper om siddepladser, og beskriver lufthavnens faciliteter som "forældede" og "ulækre". En passager bemærker, at toiletfaciliteterne var så dårlige, at der manglede toiletsæder, og sæben bestod af en "lyserød væske i en koksflaske."

Trods Kretas status som et eftertragtet ferieparadis er Heraklion-lufthavnens dårlige infrastruktur og manglende modernisering en kilde til stor frustration blandt rejsende.

Mange håber, at den næsttravleste lufthavn i Grækenland snart vil få en tiltrængt renovering, så den kan matche øens skønhed og popularitet som feriedestination.