Søvnekspert: Derfor vågner du klokken 3 om natten - og sådan løser du det

Nicolai H

7 uger siden

|

31/10/2024
Livsstil
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Er du træt af at vågne midt om natten? Så er der en simpel løsning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er en utrolig ro over at vågne af sig selv før sit vækkeur - dog knap så roligt, når du kigger på telefonen og ser at det er midt om natten, og det stadig er mørkt udenfor.

At vågne op kl. 03:00 og stirre op i loftet er en frustrerende oplevelse, men ifølge livsstilsguruen Dave Asprey er der en simpel forklaring – og en løsning, der måske kan holde dig sovende hele natten.

For mange skyldes de tidlige opvågninger nemlig svingende blodsukkerniveauer, forklarer Asprey til sine følgere på Instagram.

“For de fleste mennesker, der vågner mellem 03.00 og 05.00 og ikke kan falde i søvn igen, er det normalt [på grund af et] nedbrud i dit blodsukker,” siger han. Når blodsukkeret daler, frigives stresshormonerne kortisol og adrenalin for at skaffe mere glukose, og de hormoner har en tendens til at vække os.

Asprey peger også på, at kronisk stress kan forværre denne hormoncyklus og yderligere forstyrre nattesøvnen. For at undgå de svingende glukoseniveauer anbefaler han en lidt utraditionel løsning: en lille snack før sengetid.

Men det handler ikke om at kaste sig over chokolade eller chips – Asprey foreslår specifikke snacks, der kan holde blodsukkeret stabilt gennem natten. Rå honning, kollagen eller MCT-olie (fundet i kokosolie) er hans bud, eller endnu bedre: en kombination af de tre.

Asprey forklarer, at disse produkter har langvarig energi uden de skarpe stigninger og fald, som kan føre til opvågning. MCT-olie, som ofte bruges til at skabe stabil energi, kan være en praktisk tilføjelse til natmaden, da det giver kroppen et fedtbidrag, der undgår de blodsukkerskift, der ellers ville afbryde søvnen.

Så næste gang du føler, at søvnen er en kamp, kunne løsningen måske være at snuppe en lille skefuld honning eller en smoothie med kollagen og MCT-olie før sengetid – og forhåbentlig vågne op, når det rent faktisk er morgen.