Nu sker det: Præsenterer årets store julenyhed

Emil Martesen

111 uger siden

|

04/11/2022
Livsstil
Foto: Ritzau
Foto: Ritzau
Nu præsenterer Tivoli Friheden årets store julenyhed.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Julen står snart for døren, og traditionen tro, byder Tivoli Friheden indenfor til julens velkendte dufte, og stemningsfulde juleboder. 

Fra den 12. november til den 30. december fejrer parken den eventyrlige højtid på en række udvalgte dage. 

Og det er ikke kun parken, der trylles om til et funklende juleeventyr med kilometervis af juleranker, listige nisser og masser af julelys. Julestemningen spreder sig i særdeleshed også gennem kreative og hyggelige events, hvor man blandt andet kan nyde synet af den smukt juledekorerede park fra hesteryg og komme helt tæt på den storslåede fortælling om ’Nøddeknækkeren’, gennem en magisk lyd- og lysinstallation under de store bøgetræer. 

Jul i Friheden vækker med garanti julemagien i store og små. 

Desuden bliver der rig mulighed for parkens besøgende, at opleve en 270 kvm stor udendørs kunstskøjtebane beliggende i hjerte af den 119. år gamle forlystelsespark. 

Det løfter de sløret for i en pressemeddelelse

Når Jul i Friheden endelig slår dørene op til et magisk juleunivers fra den 12. november, kan man se frem til at blive mødt af en overvældende julemagi. 

Julemagien, der omslutter hele parken, kan man opleve intet mindre end en 70 meters lang lystunnel. Derudover bliver der i hver en krog af parken fordelt mere end 16 km granranker, 3.000 julekugler, 900 juletræer og 1.800 kg sne; alt sammen for at skabe Aarhus’ hyggeligste julemarked. 

Når mørket falder på, bryder julelyset frem. Og det vil det naturligvis gøre igen i år til Jul i Friheden. Tivoli Friheden følger dog energi-situationen meget nøje og arbejder løbende på at optimere lys-opsætningen, så parken i fællesskab med besøgende gæster kan sænke energiforbruget og samtidig nyde de smukke jule- og lysoplevelser.

Siden Jul i Friheden blev indført tilbage i 2016, har parken indkøbt og investeret i LED lys, der både sikrer længere levetid og et lavere energiforbrug. Som noget nyt i år vil Danmarks måske højeste juletræ kun være belyst med julelys inden for parkens åbningstid, modsat tidligere år, hvor lyset har skabt julestemning hele døgnet.

Julen er hjerternes fest, men også mavens 

Jul i Friheden er en magisk oplevelse for hele familien, hvor jule-atmosfæren med garanti stimulerer alle ens sanser. Duften af sprøde, brændte mandler. Den krydrede duft af kardemomme og kanel, der damper fra den varme gløgg. De lune skumfiduser, der smelter sammen i den varme kakao. Se dét er smagen af jul – og dét er, hvad man som gæst kan forvente og glæde sig til under Jul i Friheden.

Vanen tro, rykker Mad & Marked ind i den hyggelige bodeby med en lang række madboder og sørger for, at den lækre duft af jul spreder sig lige så hurtigt som julehyggen. Foruden flæskesteg og æbleskiver, byder madboderne også på saftige gourmet hotdogs, sprøde fish n’ chips samt smagfuld mexicansk inspireret chili con carne. Efter et besøg ved Mad & Marked, kan man passende lune sig på en dejlig kop gløgg eller en sød kop varm kakao, mens man spankulerer gennem det funklende julelandskab. 

Kom gratis ind til Jul i Friheden                      

Med et Sæsonkort PLATIN og DELUXE kan du opleve alle årets store events og besøge parken under alle højtider. Ved køb af sæsonkort i perioden frem til den 30. december 2022, får man som gæst adgang til hele sæson 2023 samt resten af 2022.