Læge med gyldent trick: Sådan bruger du 'omvendt psykologi' til at falde i søvn på få minutter

Nicolai Busekist

25 uger siden

|

25/06/2024
Livsstil
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Har du en tendens til at vende og dreje dig i sengen i timevis, inden du falder i søvn? Med dette trick kan det være slut for altid.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Søvnløshed, der er defineret ved vanskeligheder med at falde i søvn og afbrudt søvn, plager mange danskere. Derfor er der også en god chance for, at det er noget, du oplever. Mange har problemer med at sove i ny og næ, men for nogle er det et vedvarende problem.

Hvis du er en af dem, der har svært ved at falde i søvn om aftenen eller vågner uudhvilet dag efter dag, har en læge afsløret et 'mærkeligt' trick, der kan hjælpe dig med at finde vej til drømmeland.

På TikTok fortalte lægen Dr. Karan Rajan sine fem millioner følgere, at han led af søvnløshed, da han begyndte at arbejde som læge. I starten troede han ikke, at hans tilsyneladende kontraproduktive trick, som involverer lidt omvendt psykolog, ville virke.

Men Dr. Rajan blev overrasket over, hvor let det hjalp ham med at falde i søvn, sagde han i den virale video.

"Grundlæggende fortæller du dig selv: 'Jeg har ikke lyst til at sove', og du holder dig vågen. Du læser ikke i en bog, du bruger ikke din telefon, du ser ikke TV - du gør intet. Du ligger bare i sengen med åbne øjne og tvinger dig selv til at holde dig vågen," sagde han.

"Fortæl dig selv: 'Fald ikke i søvn, fald ikke i søvn'. I mange tilfælde vil du føle dig træt og falde i søvn, og det virkede for mig."

I teksten til den virale video har han afsløret, at der er tale om en teknik, der kaldes 'paradoksal intention'. Det har han selv brugt med stor succes, hvorfor der også er en god chance for, at det kan virke for netop dig.

"Hvis jeg siger til dig, at du ikke skal tænke på en isbjørn, gæt hvad du vil tænke på først?" sagde han.

I kommentarsporet under videoen er der en lang række brugere, der har takket den britiske læge for at dele sit trick.

"Dette er det eneste, der hjælper mig. Tak," skrev en bruger.

"Du har talt om dette tema i en anden video, og nu bruger jeg det til at sove," lød det fra en anden.

En tredje person skrev, at hun havde lidt af søvnløshed siden barndommen, og selvom tricket ikke havde virket dengang, havde hun haft succes med det for nylig.

Seere, der led af søvnløshed, virkede ivrige efter at prøve tippet. Og det er helt naturligt, da man sagtens kan blive desperat og villig til at prøve lidt af hvert i en sådan situation.

"Klokken er 03.24 lige nu. Jeg prøver det med det samme," skrev en bruger.

Som svar på kommentarer under indlægget skrev Dr. Rajan, at han var i stand til fuldstændigt at overvinde sin søvnløshed 'da han stoppede med at se fjernsyn sent om natten'.

Et andet trick, han har talt om, er 10-3-2-1-metoden. Det involverer at undgå koffein 10 timer før sengetid og undgå store måltider tre timer før du har i sinde at gå i seng.

I gennemsnit har voksne brug for mellem syv og ni timers søvn hver nat. Ifølge det britiske National Health Service lider du af søvnløshed, hvis du regelmæssigt:

  • har svært ved at falde i søvn

  • vågner flere gange om natten

  • ligger vågen om natten

  • vågner tidligt og ikke kan falde i søvn igen

  • stadig føler dig træt efter at være vågnet

  • har svært ved at tage en lur i løbet af dagen, selvom du er træt

  • føler dig træt og irritabel i løbet af dagen

  • har svært ved at koncentrere dig i løbet af dagen, fordi du er træt

Du kan prøve at ændre dine sovevaner for at lindre dine symptomer på søvnløshed ved at gå i seng og vågne på samme tid hver dag, læse i stedet for at scrolle på din telefon i sengen, gøre dit soveværelse helt mørkt og stille samt sørge for at dyrke regelmæssig motion i løbet af dagen.

Men du bør tale med en læge, hvis ændring af dine vaner ikke hjælper, eller hvis du har haft problemer med at falde i søvn eller sove i flere måneder.