Kan du se den livsvigtige forskel på disse pletter?

redaktion

22 uger siden

|

22/06/2024
Hvad er en skønhedsplet, og hvad er dødelig cancer? Dette skal du holde øje med.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Huden er kroppens største organ og helt essentiel for vores overlevelse. Men vi behandler sjældent huden med den respekt, den fortjener.

Den får blå mærker, forbrændinger og vabler - og vi ignorerer de signaler, den sender os. Dagens.dk har lavet en let guide til, hvordan man kan begynde at lytte til huden.

Hvis man har været solskoldet mere end fem gange i sit liv, er risikoen for at udvikle modermærkekræft mere end dobbelt så stor. Modermærkekræft opstår hos cirka 2.085 personer om året i Danmark, oplyser Kræftens Bekæmpelse. 

Her er de ting, du bør holde øje med, når du undersøger din hud og eventuelle skønhedspletter.

Asymmetri

En almindelig skønhedsplet er rimelig symmetrisk. Hvis du tegner en linje lige igennem den, vil begge sider ligne hinanden temmelig meget.

Pletter, som er melanom-lessioner, er asymmetriske. Det er typisk denne form for pletter, du er på jagt efter og vil eliminere. Er de asymmetriske, så få lægen til at kigge på det.

Afgrænsning

Pletter uden kræft har jævne kanter. Deres afgrænsning er som regel klart defineret, og de har en klar form.

Kræftpletter har ujævne og diffuse kanter. De har ikke en klar form. Disse skønhedspletter skal du forbi lægen med.

Farve

En harmløs plet er som regel en farve brun. Farven er jævn og konstant over hele pletten.

Melanom-lessioner har ofte mange forskellige farver og nuancer, og det kan være tegn på kræft.

Diameter

Harmløse modermærker eller skønhedspletter er typisk ikke større end 6 millimeter i diameter. Har du pletter på huden, som er større end det, bør du få det tjekket.

Udvikling

Allervigtigst er det at holde øje med, om pletten ændrer sig. Bliver den større eller skifter form eller farve, kan det være tegn på, at den er ondartet.

Råd til beskyttelse af huden

1. Brug solfaktor hver dag

Der skal ikke kun solfaktor på, når turen går til stranden. Hver dag skal huden have solcreme på med minimum faktor 15. Cremen skal beskytte mode både UVA og UVB.

2. Hold dig fra solarier 

Der er kræftrisiko forbundet med solarier, der udsætter brugerne for UVA og UVB.

3. Undersøg din hud

Du bør undersøge din hud jævnligt - og ikke kun de åbenlyse steder. Selvom hudkræft oftest bryder ud på hud, der er udsat for solen, kan det bryde ud hvor som helst. Tjek derfor også fødderne, tæerne og kønsorganerne.

4. Kom til lægen

Få lægen til at undersøge pletter, du er i tvivl om. Arrangér eventuelt en årlig undersøgelse med en hudlæge.