Hvorfor lugter mine bøvser af rådne æg? Her er 6 årsager og hvad du kan gøre

webmaster

383 uger siden

|

22/08/2017
Sundhed
Hvorfor lugter mine bøvser af rådne æg
Foto: Shutterstock / Dårlig ånde
Når bestemte proteiner brydes ned i fordøjelseskanalen, genererer dette hydrogensulfidgas, der udstødes fra din krop i form af svovl, hvilket får dine bøvser til at lugte af rådne æg.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den skam, du føler over at bøvse, den er endnu større, når dine bøvser lugter dårligt. Bøvser, der stinker af rådne æg kan skyldes mange forskellige ting, men heldigvis er der forskellige effektive måder at håndtere dem på.

Hvorfor lugter bøvser af rådne æg?

Du undrer dig måske over, præcis hvorfor du har sådanne dårligt lugtende bøvser, og hvad du har gjort for at få dem. Her er nogle årsager.

1. Bestemte fødevarer

Der er visse fødevarer, der kan efterlade dig med bøvser, der lugter af rådne æg. For at reducere risikoen for æggebøvs skal du skære ned på rødt kød, æg, konserves, mejeriprodukter, hvidløg, løg, søde kartofler, asparges, tomat, broccoli, ærter, bønner og soja. Frugt, der skal undgås, omfatter bananer, kokosnødder og cashewnødder. Nogle drikkevarer, såsom te, kaffe og sodavand, kan også gøre dig fuld af "gas".

2. Dårlige spisevaner

Nogle kostvaner kan forårsage svovlbøvser, for eksempel at spise måltider rige på protein og sukker. Jo større dit måltid er, desto længere tid tager det at fordøje, og jo længere bliver det i maven og i tyndtarmen. Dette resulterer i opsamling af hydrogensulfid inde i tarmen, hvilket forårsager udstødningen af de ildelugtende gasser gennem bøvser og luftafgang fra tarmen.

LÆS OGSÅ: Sådan kan du se om din tunge giver dig dårlig ånde

3. Receptpligtig medicin 

Visse lægemidler kan give dig svovlbøvser, især hvis nogen af ​​ingredienserne i medicinen indeholder svovlforbindelser.

4. Gastrointestinal infektion 

Denne infektion er forårsaget af en parasit og er en af ​​hovedårsagerne til ægge-bøvs. Det kan forårsage mavesmerter, sår, kramper, diarré og opkastning. Denne infektion spredes via urent vand, dårlig hygiejne eller oral - fækal transmission.

5. Svovlbøvs forårsaget af mikroorganismer

Svovlreducerende bakterier og andre mikroorganismer bruger svovlforbindelser i fødevarer, hvilket producerer hydrogensulfid som et slutprodukt, hvilket kunne give dig bøvser, der lugter som rådne æg. Disse bakterier omfatter:

  •     Giardia lamblia er en encellet parasit, der kan inficere mennesker via mad eller vand, hvilket fører til oppustethed, diarré, prutten og ubehageligt lugtende bøvser.
  •     Helicobacter pylori bakterier kan forårsage mavesår, kronisk gastritis, oppustethed, halsbrand og ildelugtende bøvser. Infektion med H. pylori diagnosticeres ved en urinstofpustetest og behandles med antibiotika.
  •     De normale og nødvendige tarmbakterier kan også forårsage dette problem. Når disse bakterier overproducerer, kan de forårsage bøvser, prutter, oppustethed eller diarré. Dette er kendt som bakteriel overvækst i tyndtarmen (SIBO). Patienter, der har dårlig fruktose absorption eller laktoseintolerance, kan også opleve problemer med tarmbakterier. Desuden kan nogle tilstande, såsom Crohns sygdom og cøliaki, begrænse fordøjelsen; Derfor er der mere ufordøjet mad for de svovlreducerende bakterier at bryde ned, hvilket giver mere hydrogensulfid og ildelugtende bøvser.

6. Andre årsager

  •     En anden grund til at udsende bøvser, der lugter af rådne æg, er en tom tyktarm. Dette kan skyldes irritabel tarmsyndrom (IBS). Heldigvis er IBS nem at behandle, så du kan kontrollere dine symptomer.

  •  

  •     Hvis du har problemer med galdeblæren, eller du har fået din galdeblære fjernet, så  kan det føre til ubehagelig bøvsning.

  •  

  •     Stress og angst kan også få dig til at bøvse meget sammen med andre gastrointestinale symptomer, såsom syre reflux og brok.

Sådan slipper du af med bøvser der lugter som rådne æg

Der er nemme forholdsregler, du kan tage, for at stoppe ildelugtende bøvser. Men hvis du har mistanke om, at du har en underliggende sygdomstilstand, så bør du se en læge.

1. Spis den rigtige slags mad

Eliminer svovlholdig mad så meget som muligt. Vælg højfibre fødevarer som for eksempel fuldkorn og friske grøntsager. Eliminer dåsemåd eller forarbejdede fødevarer fra din kost. Skær alt sukkerholdig mad bort, såsom slik, chokolade og kager.

2. Få nok væske 

Drik masser af væske for at hjælpe fordøjelsen og holde dig hydreret. For en naturlig tarmudrensning, prøv at drikke urtete. Drik et glas varmt vand med tilsat honning og citronsaft hver morgen for at hjælpe din fordøjelse. Prøv at reducere mængden af ​​alkohol, du indtager, samt kulsyreholdige sodavand.

3. Vær forsigtig med medicin 

Hvis din bøvsning skyldes medicin, så spørg din læge om alternative behandlinger. Men stop ikke med at tage din medicin, uden først at konsultere din læge.

Du kan bede din læge om kortvarig medicin, såsom Pepto Bismol (vismuthubsalicylat), som er et populært receptfri middel til diarré. Lægemidlet binder sig til hydrogensulfid i tarmen, hvilket muliggør sikker eliminering af svovl og forhåbentligt forhindrer bøvser, der lugter som rådne æg. Desværre giver Pepto Bismol dig ofte sort afføring og en farvet tunge. Desuden bør pepto Bismol ikke anvendes til børn. Og voksne bør ikke bruge det i mere end 3 uger. 

LÆS OGSÅ: 4 modbydelige kropslugte du IKKE må ignorere

4. Vær ompmærksom på underliggende sygdomme

  •     Hvis du har mistanke om, at du har cøliaki, så prøv at fjerne glutenprodukter (rug, byg, hvede osv.) fra din kost.
  •     Hvis du har symptomer som træthed, kvalme, diarré, oppustethed, blodig afføring og lav kropstemperatur, ud over bøvser, der lugter som rådne æg, så kan du have Crohns sygdom. Tal med en gastroenterolog, der vil udføre en test.
  •     Patienter, der tidligere har haft gastrisk reflux, brænden i maven, mavesår eller halsbrand bør bede om en pustestest for H. pylori fra en gastroenterolog. Hvis den  viser sig positiv, vil du få en recept på antibiotika.
  •     Antibiotika kan også hjælpe mod bøvsning forårsaget af andre bakterielle infektioner som SIBO. Disse kan også diagnosticeres med en åndedrættest.
  •     Nogle patienters bøvseri skyldes en lidelse, der kaldes gastroparesis, hvor maven er langsom om at tømme sig ud. Din læge kan udføre en gastrisk tømningstest for at bekræfte denne tilstand.
  •     Hvis dine symptomer er ledsaget af oppustethed, overskydende luft i maven, eller løs slimet afføring, så kan du være blevet smittet med Giardia parasitter. Du vil blive bedt om en afføringstest, og hvis resultatet er positivt, kan der ordineres antisparasitiske lægemidler.
  •     Fjernelse af galdeblæren, for eksempel som behandling af gallesten, kan helbrede bøvseri. For at diagnosticere galdesten kan der udføres abdominal ultralyd sammen med andre galdeblæreprøver.