Husk dette hvis du skal på skiferie: Kan blive dyrt hvis du glemmer det

Kamille Isaksen

52 uger siden

|

20/12/2023
Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det kan ende med at blive ekstremt dyrt for dig, hvis du ikke har styr på forsikringen, inden du smutter afsted på skiferie.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Cirka en halv million danskere rejser årligt på skiferie, og også hen over julen rejser flere af sted. Dog skal man ikke lade forsikringen gå tabt i juleræset, for skiferie er en af de ferieformer, hvor der opstår flest skader. Her får du ekspertens huskeregler inden skiferien.

Det skriver Købstædernes Forsikring i en pressemeddelelse

Julen falder i år på en søndag, hvilket betyder, at det ikke kræver helt så mange feriedage at komme af sted på skiferie mellem jul og nytår, hvilket måske gør, at flere drager af sted. Dog kan man blive ramt af sygdom eller skader på ferien, og så skal der være styr på forsikringen.

Husk først og fremmest rejseforsikringen
Under Coronapandemien droppede flere rejseforsikringen for at spare penge. Tendensen med at købe til og fra er for nogle fortsat, forklarer Morten Jepsen, der er underwritingdirektør hos Købstædernes Forsikring:

”Vi har generelt oplevet, at nogle ikke har fået købt rejseforsikringen til igen, eller at nogle vælger den til og fra for hver ferie, de rejser på. Det er dog uhyre vigtigt at huske at få den valgt til, inden man rejser af sted igen. For står man på ferien uden forsikring, når man har brug for den, er der ikke meget hjælp at hente.”

Har du for nyligt været i kontakt med læge eller sundhedsvæsen?
En anden vigtig ting at huske til ferien er en forhåndsgodkendelse, hvis man for nyligt har været i kontakt med læge eller sundhedsvæsen.

”Forsikringen dækker kun ved akutte skader eller sygdom, der er opstået på rejsen. Derfor er det vigtigt, at hvis du inden for de seneste måneder inden din ferie har været på skadestuen, har ændret medicin, været hos vagtlægen eller andet søger en forhåndsgodkendelse hos forsikringsselskabet. Den er din garanti for dækning, hvis der opstår skader eller sygdom i udlandet relateret til sygdom, du kendte til, før du rejste afsted,” forklarer Morten Jepsen.

Måske har du en læge lige ved hånden?
Er du så uheldig at blive syg eller skadet under ferien, og ønsker du at tale med en læge, kan det være svært. Især i en helligdagsperiode som juleferien. Dog har flere forsikringsselskaber indført online lægehjælp, som kan hjælpe dig på afstand.

”Gennem de senere år har de fleste forsikringsselskaber fået online lægehjælp til deres kunder, herunder Købstædernes Forsikring. Det betyder, at man på rejsen kan få en online konsultation af en læge. Det kan være en stor hjælp for mange at få en professionel vurdering af tilstanden. Især når man er langt væk hjemmefra, kan det give tryghed,” afslutter Morten Jepsen.