Her er den vigtige advarsel til dig, der køber avocadoer i supermarkedet

Emil Martesen

5 uger siden

|

12/11/2024
Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Her er advarslen til dig, der køber avocadoer i supermarkedet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Avocadoer er blevet en fast bestanddel på mange danske spiseborde, og de grønne frugter indgår i alt fra salater og smoothies til morgenmadsmadder.

Men hvad de færreste måske tænker over, er de store miljøomkostninger, der følger med at købe en avocado.

Selvom den fremstår som et sundt og klimavenligt valg sammenlignet med kød, er virkeligheden en helt anden.

Avocadoens rejse fra plantage til tallerken trækker store veksler på både CO2-udledning og vandforbrug.

Når avocadoer importeres til danske supermarkeder, transporteres de ofte tusindvis af kilometer fra Central- og Sydamerika.

Det indebærer lange transportdistancer i temperaturregulerede beholdere, hvilket kræver store mængder energi og medfører et markant CO2-aftryk.

Ifølge Carbon Footprint Ltd. har en pakke med blot to små avocadoer et CO2-aftryk på 846 gram, hvilket er næsten dobbelt så meget som et kilo bananer:

"På grund af produktionen af avocadoer i Central- og Sydamerika rejser frugten lange distancer for at nå forbrugere i det globale nord. En mexicansk avocado skal rejse 5555 miles for at nå Storbritannien (og endnu længere for at komme til Danmark, red.)", lyder det fra Sustainable Food Trust ifølge Express.

Udover transporten lægger avocadoens produktion også pres på lokale ressourcer.

I områder som Mexico og Peru, hvor frugten dyrkes intensivt, kræves enorme mængder vand.

En rapport fra Storbritannien viser, at landets import af avocadoer hvert år forbruger over 25 millioner kubikmeter virtuelt vand, svarende til 10.000 olympiske svømmebassiner:

"På grund af de store afstande plukkes frugten, før den er moden, og transporteres i temperaturkontrolleret opbevaring, hvilket er energikrævende. Storbritanniens import af avocadoer indeholder årligt over 25 millioner kubikmeter virtuelt vand - svarende til 10.000 olympiske svømmebassiner".

Disse ressourcer kunne i højere grad bruges til drikkevand for lokale samfund, der allerede lider under mangel på vand.

Problemet forværres af, at avocadoer ofte høstes, før de er modne, og kræver derfor yderligere opbevaring og energi under transporten for at modnes på vejen til supermarkedet. Det betyder, at mange danskere risikerer at stå med en umoden frugt, når de kommer hjem, og venter i dagevis, før de kan nyde den.

Så næste gang fristelsen til at lægge en avocado i kurven melder sig, kan det være værd at overveje, om et mere bæredygtigt valg kunne være bedre for både miljøet og samvittigheden.