De gør en kæmpe forskel på regningen: Her er de 6 bedste vaner fra badeværelset

Emil Martesen

5 uger siden

|

10/12/2024
Livsstil
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
De gør en kæmpe forskel på regningen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Små daglige vaner kan have stor betydning – både for din pengepung og for miljøet.

Vi har alle en hverdag fyldt med rutiner, og det er netop i de små, gentagne handlinger, at vi kan gøre en reel forskel.

Ved at skabe nogle enkle og bæredygtige vaner på badeværelset kan du både spare på ressourcerne og skære ned på omkostningerne, uden at det kræver en større indsats. 

Her er seks nemme tips, som du bør gøre til en vane:  

1. Brug det lille skyl – en enkel vane, der hurtigt gør en forskel 

Vidste du, at toilettet står for næsten 30 % af en husstands samlede vandforbrug? Det kan være let bare at trykke det store skyl, men faktisk kan du hurtigt halvere vandforbruget ved at vælge det lille skyl, når det er tilstrækkeligt.

Har du endnu ikke et toilet med dobbelt skyl, kan det være en god investering at opgradere til Geberit Sigma, der giver dig begge muligheder. Når du først har vænnet dig til at vælge det lille skyl, vil det blive en automatisk, vandbesparende handling.

2. Sluk for vandet under tandbørstning 

At lade vandet løbe, mens du børster tænder, er en af de nemmeste vaner at ændre. Men det  kræver lidt opmærksomhed i starten.

Hvis du husker at slukke for vandet, sparer du 19 liter  vand (Samvirke). Når først du har gjort det til en fast del af rutinen, bliver det en daglig fordel  for både miljøet og økonomien. 

3. Gør det til en vane at tage kortere bade 

Det kan være en udfordring at forkorte badet, især hvis et langt bad er en del af din  morgenrutine. Men selv at skære et par minutter af kan have stor betydning for både vand- og  energiforbruget.

Overvej at indstille en alarm eller tænde din yndlingssang, så du ved, hvornår  det er tid til at slukke for bruseren. 

4. Vask hænderne i koldt vand 

Varmt vand til håndvask er slet ikke nødvendigt i de fleste situationer. Gør det til en vane at vaske hænderne i koldt vand, især når du kun skal fjerne overfladisk snavs.

Med sæbe og god håndvasketeknik er koldt vand lige så eRektivt og sparer energi i det lange løb. 

5. Opsaml det kolde vand i bruseren og brug det til blomsterne 

Når du venter på, at vandet i bruseren bliver varmt, kan du opsamle det kolde vand i en spand og bruge det til blomstervanding eller andre huslige formål.

Det kræver lidt tilvænning, men når først du har gjort det til en del af rutinen, vil du opleve, at du kan udnytte ressourcerne til  fulde – og det er en smart, lille indsats, der gør en forskel. 

6. Brug toilettets lugtudsugning i stedet for at lufte ud 

Mange lufter ud på badeværelset ved at åbne vinduet, men dette kan føre til varmetab. Geberit DuoFresh gør det muligt at holde badeværelset friskt uden varmespild.

Med et filter, der suger lugten væk direkte fra toilettet, kan du slippe for lugt og holde varmen indenfor – en  smart vane, der gør badeværelset komfortabelt og energivenligt.