86-årig bedstefar lærer sig selv at strikke - laver huer til hundredevis af fortidligt fødte

Marie Milling

412 uger siden

|

23/11/2016
Bedstefaren ville gerne hjælpe de små babyer og bad derfor datteren købe noget garn.

Dagens topnyheder

Denne historie varmer sjælen i en kold tid. En bedstefar på 86 år har lært sig selv at strikke, så han kan være med til at hjælpe for tidligt fødte børn.

Han har selv været indlagt på hospitalet, som nu modtager den fine gave.

Amerikanske Ed Moseley havde aldrig strikket før, men da de på hans plejehjem, havde spurgt, om der var nogen, som ville hjælpe med at lave huer til de nyfødte, meldte han sig sig.

Bedstefaren bad sin datter om hjælp, og hun sørgede for at købe både garn og instruktioner, skriver det amerikanske medie The-Atlanta-Journal-Constitution.

Ed Moseley, som arbejdede som ingeniør, inden han blev pensioneret, lærte derefter sig selv at strikke,

Han kunne strikke, når han så fjernsyn, og med tiden lykkedes det ham at træne sig op til at lave en hue på en time.

Ud af de 300 huer, som bostedet ‘Dogwood Forest assisted living’ leverede til de for tidligt fødte havde Moseley stået for 55.

Det er Atlanta Northside Hospital, som nyder gavn af de uldne, hjemmelavede huer. Det er det hospital i USA, hvor flest babyer bliver født.

En af fædrene til et af de for tidligt fødte børn, Doug Bunt, siger, at det er rart nogen gør det for hans barn.

- Det er virkelig rart at vide, at nogen tænker på børnenes velvære. Det faktum at denne mand tager sig tiden til at hjælpe de små, betyder virkelig meget for os, siger han til ABC.

Moseleys historie har inspireret andre til at tage strikkepindene op. Børnene på skolen, hvor hans barnebarn underviser, er også gået i gang med at lære at strikke.