Kalenderen skriver december, og det betyder for mange danskere chokolade- og skrabejulekalendere, julepynt, julefrokoster, julekalender i TV'et og hygge med stearinlys i mørket.
Det sidste gøres særligt om søndagen, når det er advent, hvilket de fleste danskere fejrer eller markerer på den ene eller anden måde.
Men ved du egentlig, hvorfor vi fejrer advent i Danmark, og hvorfor det netop gøres med fire lys i en krans? Det kan du blive lidt klogere på herunder.
Hvornår er det advent?
De fleste er godt klar over, at det er advent om søndagen i december, men hvorfor er det nu lige, at adventssøndag også kan ligge i november, som det for eksempel gør i år?
Det skyldes ifølge Kristendom.dk, at advent altid ligger på de fire sidste søndage inden juledag d. 25. december.
Det betyder, at 1. søndag i advent altid ligger i perioden d. 27. november til d. 3. december, og at den sidste søndag i advent senest kan ligge d. 25. december.
Advent kan altså både ligge før december og efter juleaften.
Hvorfor hedder det advent?
Adventstiden er en tid, hvor man forbereder sig på julen, som er en fejring af, at Jesus - altså Herren - kommer til verden.
Derfor er det meget naturligt, at advent hedder netop advent.
Ordet kommer nemlig fra det latinske ord 'adventus', som bruges om en feltherres hjemkomst, efter han har besejret sine fjender.
Selve ordet 'advent' betyder 'Herrens komme'.
Hvad er advent?
De fleste danskere ved, at julen er en markering af Jesus' fødsel på Jorden, men det er de færreste der ved, hvad advent er en markering af.
Disse fire søndage er som nævnt en markering af tiden op til julen, og adventssøndagene omhandler derfor Herrens komme på følgende tre måder:
- Herrens komme til verden som barnet i krybben.
- Herrens komme som nærværende i den kristne menighed og i de troende hjerter.
- Herrens komme til Jorden ved tidernes ende.
Disse tre aspekter ser man blandt andet i Heinrich Helds adventssalme ved navn 'Tak og ære være Gud' fra 1658.
Hvorfor fejres advent om søndagen?
Nu ved du, hvad advent er en markering af, men du ved måske ikke, at der faktisk også er en helt særlig grund til, at advent fejres om søndagen.
Det skyldes nemlig, at 1. søndag i advent er en markering af det kirkelige nytår.
Kirkeåret, som er en fortælling af hele Jesu historie, starter nemlig præcis denne dag, og teksterne til denne søndag er derfor også de første i kirkens liturgiske bøger.
Julen er rød og hvid, men har advent en farve?
De fleste pynter op med røde og hvide farver, når julen nærmer sig.
Måske sniger grøn og guld sig også ind i hjemmet i form af gran og stjerner, men man bør faktisk også finde lilla frem. I hvert fald hvis man vil markere advent.
Lilla er nemlig advents farve, og denne farve symboliserer bod, ånd, alvor og anger.
Netop denne farve hører til adventstiden, fordi tiden op til jul før i tiden blev brugt til netop bod og faste.
Hvorfor har vi en adventskrans?
De fleste kan nok regne ud, at de fire lys i adventskransen symboliserer hver deres adventssøndag, men hvorfor skal lysene stå i en krans?
Det er der faktisk ikke en religiøs årsag til.
Kransen er nemlig ikke et religiøst symbol, og den kom også først til Danmark fra Nordtyskland i starten af 1900-tallet.
Faktisk blev den først normal i den danske julehandel i løbet af 1940'erne, og siden har den vundet indpas i de danske stuer, hvor den traditionelt set er pyntet med hvide lys og lilla bånd.
Hvad så med lysene?
Lysene i adventskransen symboliserer altså hver deres adventssøndag, men hvorfor er det lige lys, man bruger til det?
Det skyldes, at Jesus ifølge kristendommen kom til Jorden som verdens lys.
I Esajas Bog står der således: "Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land." (Esajas Bog, kapitel 9, vers 1).
