Thomas Vinterberg mistede på tragisk vis sin datter: Nu deler han følelsesladet detalje

Nicolai H

4 uger siden

|

19/11/2024
Kendte
Foto: Denis Makarenko/Shutterstock
Foto: Denis Makarenko/Shutterstock
‘Familier som vores’-instruktøren afslører ny detalje, der rammer hårdt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

'Familier som vores' og 'Druk'-filminstruktøren Thomas Vinterberg er ikke fremmed for store følelser. Men intet kunne forberede ham på den uendelige sorg, der ramte ham for fem år siden, da hans datter Ida døde i en tragisk bilulykke.

I et dybt rørende afsnit af DR-programmet "Det sidste måltid" deler instruktøren sine tanker om tabet, livet og arven efter sin datter.

Ida, blot 19 år gammel, mistede livet i Belgien. Det skete fire dage inde i optagelserne til filmen Druk, hvilket satte projektet på pause og kastede Vinterbergs liv ud i en afgrund af sorg. Men som han selv beskriver, blev filmen efterfølgende en måde at ære hendes minde på.

I programmet taler Vinterberg åbent om, hvordan han stadig mærker savnet hver dag og fortsætter dialogen med sin datter. En af de ting, der bringer ham trøst, er at se, hvordan hans andre børn har rejst sig efter tragedien.

Datterens sidste ord

Da samtalen nærmer sig slutningen, spørger vært Lærke Kløvedal, hvad han forestiller sig, der skal stå på hans gravsten. Svaret kommer efter lidt eftertanke:

“Måske skal jeg bare stå på den samme sten. Den er enkel og grå men med liv i, og der står: ’Vores lysende Ida Maria Vinterberg’, og der måtte gerne stå det samme om mig," fortæller Oscar-vinderen.

Senere i samtalen falder snakken på den sidste besked, Vinterberg modtog fra sin datter. Det er et øjeblik, der har brændt sig fast i hans hukommelse.

“Den sidste sms, jeg modtager fra Ida, er, da hun forlader Paris med sin mor i bil. De er holdt ind et eller andet sted, hvor der står ‘It’s all about love.’ Det er så nogle få timer, før hun dør.”

Sorgen er blevet en del af Vinterbergs liv, men den har også givet ham et nyt perspektiv. 'Druk,' som blev dedikeret til Ida, gik hen og vandt en Oscar for bedste internationale film.

"It’s all about love." Det var Idas sidste besked, og måske er det også den dybeste sandhed, Vinterberg kan give videre.