Arbejdsløs Jes Dorph-Petersen skal i retten: Nu tager han desperat metode i brug

Nicolai H

4 uger siden

|

18/11/2024
Kendte
Foto: Marie Ravn/Ritzau Scanpix
Intet job og dyre retssager har fået den tidligere populære tv-vært på knæ.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Engang var han en fast del af danskernes aftenrutine på TV-skærmen, men nu kæmper den tidligere tv-vært Jes Dorph-Petersen en helt anden kamp – og han gør det ikke alene.

Med en retssag mod advokat Yvonne Frederiksen i sigte har den tidligere stjerne fra TV 2 sendt en appel til venner, kollegaer og familie om økonomisk støtte.

I en mail udsendt til sit netværk skriver Jes Dorph-Petersen:

"Kære ven, kollega, ex-kollega, bekendte eller familiemedlem. Jeg beder hermed om din hjælp. Sidste år anlagde jeg sag ved domstolene mod advokaten, der i 2020 udførte den advokatundersøgelse for TV 2, som kostede mig min karriere og som også har påvirket mit og mine nærmestes liv markant. Om kort tid - den 14. januar 2025 - indledes erstatningssagen ved Østre Landsret i København. Her er den berammet til 4 retsdage."

Appellen er klar: Jes Dorph-Petersen har brug for støtte til de økonomiske omkostninger forbundet med sagen, hvor han kræver 1,6 millioner kroner i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, udgifter til psykologhjælp og svie og smerte.

Overfor Ekstra Bladet bekræfter Jes Dorph-Petersen, at mailen er sendt, og han uddyber sin situation:

"Jeg mangler penge. Det er meget omkostningsfuldt at føre retssager. Men jeg vil godt understrege, at det her er et tilbud, en henvendelse, et frivilligt budskab. Det står folk helt frit for, om de vil støtte min indsamling."

Han erkender, at nogle måske vil opfatte hans appel som "piveri", men for den tidligere tv-vært er det nødvendigt at række ud. Uden fast arbejde siden sin opsigelse fra TV 2 og med en kortvarig tilknytning til DK4 som undtagelse, er hans privatøkonomi presset.

Baggrunden for sagen

Sagen trækker tråde tilbage til starten af 2021, da Jes Dorph-Petersen blev fyret som følge af en ekstern advokatundersøgelse om sexisme og sexchikane på TV 2.

Undersøgelsen, som blev udført af advokatfirmaet Norrbom Vinding, er af Dorph-Petersen blevet beskrevet som mangelfuld.

Nu søger han at få rettens ord for, at han er blevet uretfærdigt behandlet – og en erstatning på 1,6 millioner kroner.

Retssagen starter 14. januar 2025 og forventes at strække sig over fire retsdage.