Se billedet: Flemming Østergaard kommer med opdatering på kræftdiagnose fra hospitalet

Nicolai H

10 timer siden

|

28/02/2025
Kendte
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
“Don Ø” kommer med opdatering efter kræftdiagnosen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter en svær kamp mod hudkræft kan Flemming ‘Don Ø’ Østergaard endelig trække vejret lettere.

Den tidligere fodboldboss har torsdag modtaget en besked, som han selv kalder en "glædelig nyhed" – han er nu fri for kræft.

Nyheden kom direkte fra hospitalet, hvor han for nylig fik foretaget en mikroskopiundersøgelse af det fjernede væv fra sin næse.

Resultatet? Alt sygdomsramt væv er fjernet, og der er ikke behov for yderligere kirurgisk behandling.

En besked, der varmer

Den gode nyhed delte Flemming Østergaard selv på sin Facebook-side;

"Glædelig nyhed fra hospitalet! Jeg har nu fået svar på mikroskopiundersøgelsen af det fjernede væv fra min næse. Det hele er fuldstændigt fjernet, og der er ingen grund til yderligere kirurgisk behandling. Pas fortsat godt på hinanden – livet er kort, så husk at nyde det."

For blot en måned siden afslørede den tidligere topboss, at han endnu en gang var ramt af hudkræft. Det var ikke første gang, at han stod over for sygdommen.

Tilbage i 2019 var det ligeledes hans ansigt og næse, der blev angrebet, men dengang kunne behandlingen klares med stråler.

Med endnu en sejr i bagagen kan Don Ø nu vende blikket mod de ting, han elsker – uden bekymringerne for en ny runde i sundhedssystemet.

Du kan læse den glædelige nyhed fra fodboldkongen her: