Ny TV 2-dokumentar: Sådan har du aldrig set Puk Elgård før

Nicolai H

16 uger siden

|

28/08/2024
Kendte
Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Snart kan Puk Elgård opleves i ny dokumentar - men vær klar på et meget alvorligt emne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når Puk Elgård toner frem på skærmen, ved man, at der venter noget særligt.

Den garvede tv-vært har i årtier været en fast del af danskernes tv-aftener, og hendes seneste projekt, "Demenskoret", har netop haft premiere på DR.

I programmet udforsker hun sammen med 17 ældre, der lever med Alzheimers, om de kan finde melodien og skabe et kor, der fungerer – både musikalsk og menneskeligt.

Men Puk Elgård er langt fra færdig med at overraske. Efter at have hjulpet koret på vej, står hun nu foran endnu en udfordring.

Denne gang er det TV 2, der får glæde af hendes evner som fortæller, og det bliver alt andet end let underholdning.

Allerede sidste år løftede Puk lidt af sløret for et hemmeligt projekt, der blandt andet førte hende til USA. Dengang var hun fåmælt om detaljerne, men hun gjorde det klart, at dokumentaren ville være tungere end meget af det, vi har set hende i tidligere.

"Jeg kan ikke sige så meget om den dokumentar. Jeg kan sige, at den er i den tungere ende af emnerne. Det er en meget alvorlig dokumentar," sagde hun til BILLED-BLADET.

Nu er sløret løftet, og det tunge emne er intet ringere end spørgsmålet om, hvorvidt en far, som var dybt forankret i mormonismen, kunne have været pædofil.

Det fremgår af kanalens programomtaler.

Dokumentaren "Var min far pædofil?" følger Ulla, der er opvokset i en mormonfamilie med 11 søskende, og som står over for den grusomme sandhed, at hendes far blev dømt for overgreb på sit barnebarn.

Sammen med Puk Elgård rejser Ulla til USA for at dykke ned i familiens mørke hemmeligheder og få svar på de spørgsmål, der har naget hende i årevis.

Dokumentaren sendes som et enkeltstående afsnit på TV 2 den 11. september klokken 20.00.