Grev Nikolai skubber kontroversielt emne væk: Nægter at svare på spørgsmål

Nicolai H

16 uger siden

|

28/08/2024
Kendte
Foto: Bertrand-Hillion Marie-Paola/Abaca/Ritzau Scanpix
Foto: Bertrand-Hillion Marie-Paola/Abaca/Ritzau Scanpix
I anledningen af sin 25-års fødselsdag stillede greven op til interview - men ét emne nægtede han at komme med kommentarer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når grev Nikolai i dag kan fejre sin 25-års fødselsdag, er det ikke bare en milepæl i hans personlige liv, men også en mulighed for at reflektere over en ungdom levet i offentlighedens søgelys.

Prins Joachims og grevinde Alexandras ældste søn har nemlig givet et stort interview til DR i anledning af fødselsdagen, hvor han åbner op om sine fremtidsplaner og livet som en del af den danske kongefamilie.

Men der var ét emne, som Nikolai ikke ønskede at berøre, og det har ikke undgået opmærksomheden.

Midt i samtalen om karrieremål og offentligt liv var der et område, som journalisten fra DR gerne ville grave lidt dybere i: tiden på Herlufsholm Kostskole. En tid, der kunne have givet et interessant indblik i grevens formative år.

Men Nikolai satte foden ned og afviste at tale om sin tid på skolen, hvilket efterlader emnet som en sort plet i et ellers åbent interview.

Det er ikke første gang, Herlufsholm Kostskole har været i offentlighedens skudlinje. Skolen, hvor grev Nikolai tog sin gymnasiale uddannelse fra 2014 til 2018, blev centrum for en massiv skandale i foråret 2022, da tidligere elever stod frem med beretninger om grov mobning, seksuelle krænkelser og vold.

Sagen skabte røre langt ud over skolens mure, især da prins Christian, den kommende konge, også var elev der, og hans søster, prinsesse Isabella, stod til at begynde samme sted.

Kritikken var så massiv, at kronprinsparret valgte at trække begge børn ud af skolen.

Vi fra redaktionen ønsker den unge greve stort tillykke med dagen.