Kendt musiker springer ud som homoseksuel

Kasper Rud

2 timer siden

|

23/11/2024
Kendte
Foto: Suzanne Cordeiro/Ritzau Scanpix
Foto: Suzanne Cordeiro/Ritzau Scanpix
Khalid opfordrer folk til ikke at gå specielt meget op i det

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Khalid: “Jeg skammer mig ikke”
Sangeren springer ud som homoseksuel og opfordrer til større fokus på vigtigere emner.

Den amerikanske R&B-sanger Khalid, kendt for hits som "Young Dumb & Broke" og "lovely", har valgt at springe offentligt ud som homoseksuel.

På det sociale medie X delte han nyheden med sine følgere efter at være blevet konfronteret med spørgsmål om sin seksualitet.

Det skriver Ekstra Bladet.

Med et regnbueflag og teksten “Værsgo, alle sammen. Næste samtaleemne, tak lol” satte den 26-årige sanger en uformel, men klar streg under sin beslutning om at tage kontrollen over narrativet. Kort tid efter uddyber han sin holdning i endnu et opslag:

"Jeg er blevet kaldt ud, og verden går videre. Lad os skære det helt ud i pap (lmao). Jeg skammer mig ikke over min seksualitet! I virkeligheden vedkommer det ikke nogen som helst. Men jeg har det godt med mig selv. Elsker jer."

Trods hans opfordring til at lade emnet ligge, har nyheden skabt stor opmærksomhed blandt hans fans. De fleste bakker Khalid op og hylder hans mod til at stå ved sig selv.

"Jeg er ked af, at du er blevet udsat for det. Det burde ikke være noget, man skal fortælle," skriver en følger og understreger sin kærlighed til Khalids musik. En anden kommenterer: “Selvom skabet var lavet af glas, burde du have ret til at fortælle verden det, når du havde lyst (hvis du havde lyst).”

Khalids udmelding er blevet et symbol på både mod og frustration over, at seksualitet stadig er genstand for offentlig debat. Med tre succesfulde albums bag sig og en karriere, der fortsat blomstrer, sender han en klar besked: Fokusér på musikken, ikke privatlivet.