Josef Fritzl skal muligvis løslades: Nu stiller han særligt krav, der giver folk frygtelige tanker

Nicolai H

2 dage siden

|

02/01/2025
Kendte
Foto: Politi
Foto: Politi
Fritzl kan muligvis blive løsladt grundet demens - men han har nogle krav til sin bolig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Josef Fritzl, manden bag en af de mest chokerende kriminalsager i nyere tid, kan se frem til at træde ud i friheden i 2025.

Den nu 89-årige Fritzl, der blev idømt livsvarigt fængsel i 2009 for mord, voldtægt, incest, slaveri, frihedsberøvelse og grov afpresning, er ifølge østrigske medier tæt på at blive løsladt som følge af fremskreden demens.

Efter årtier bag tremmer, senest i det topsikrede Stein-fængsel, blev Fritzl tidligere i 2024 flyttet til en mindre restriktiv institution. Og nu tyder alt på, at den sidste dør kan åbne for ham i det kommende år.

Men Fritzl har ifølge sin advokat, Astrid Wagner, nogle særlige ønsker til, hvordan hans liv uden for fængslet skal se ud.

Det skriver Avisen.dk via. det østrigske medie Heute.

Et ønske, der giver folk gåsehud

”Han ønsker først og fremmest at bo i nærheden af en togstation, fordi han ikke længere føler sig tryg ved at køre bil,” siger Wagner.

Men det er ikke det eneste, Fritzl har på sin ønskeliste.

Advokaten fortæller også, at Fritzl kræver, at hans kommende bolig skal have en kælder. Angiveligt for at opbevare papirer og dokumenter.

For dem, der måtte have glemt detaljerne i sagen, var det netop en kælder i Josef Fritzls hus, der gemte på hans mest uhyggelige hemmelighed.

I over 24 år holdt han sin datter Elisabeth fanget i kælderen, hvor hun fødte syv børn, resultatet af voldtægt begået af Fritzl selv.

Hans forbrydelser blev opdaget i 2008, da et af de børn, der voksede op i fangenskab, blev alvorligt syg og måtte på hospitalet. Elisabeth havde smuglet et brev med barnet, som førte til, at personalet slog alarm og tilkaldte politiet.