Jørgen Leth kommer med trist nyt om helbredet: Så skidt står det til

Nicolai H

17 timer siden

|

08/01/2025
Kendte
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Tour-legenden kommer med opdatering på helbredet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selvom helbredet driller, holder Jørgen Leth sig ikke tilbage fra at nyde livet og fortsætte sit kreative arbejde.

Tirsdag eftermiddag deltog den 87-årige forfatter og Tour de France-aficionadoen i bogreceptionen for ”Klarlund og Kandis på kur – forever”, hvor han åbenhjertigt delte nyt om sin tilstand.

Trods udfordringer med at gå og en række helbredsproblemer, lod Leth det ikke hindre ham i at være til stede og fejre sine kolleger.

Sønnen er der altid

Mens Jørgen Leth tydeligt mærker alderen, sætter han stor pris på den hjælp, han modtager fra sine nærmeste.

"Jeg går ikke så godt. Jeg har problemer med at gå. Men jeg kommer stadigvæk afsted. Det er svært, men jeg får hjælp. Specielt af min søn, som støtter mig, når jeg går," fortalte han til Se og Hør under receptionen.

Forfatteren og kommentatoren afslørede samtidig, at han for nylig havde tilbragt tid i solen på Mallorca – en tur, der både gav ny energi og glæde.

"Det var rigtig godt med noget sol. Det trængte jeg meget til. Ellers går det meget godt," delte han med et smil.

Selvom kroppen ikke længere følger helt med, lader kreativiteten sig ikke bremse. Leth kunne stolt fortælle, at hans nyeste bog, ”Linjer, der bevæger sig”, netop var blevet udgivet og taget godt imod af læserne.

Forfatteren afslørede, at han allerede arbejder på sin næste udgivelse, som forventes at se dagens lys om nogle måneder.