Janni midt i skilsmissen med Karsten Ree: “Jeg har aldrig været så fattig”

Nicolai H

16 uger siden

|

28/08/2024
Kendte
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Den snart forhenværende rigmandskone taler ud om økonomien - eller, manglen på samme.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Man siger at kærlighed ikke kan købes for penge. Om hvorvidt Janni Ree kan be- eller afkræfte det ældgamle ordsprog vides ikke, men faktum er at hun nu ikke har nogen af delene.

Selvom hun i flere år har boet i et palæ på Strandvejen med rigmanden Karsten Ree, har livet som forsidefrue ikke nødvendigvis været en dans på roser.

Tværtimod afslører Janni overfor SE og HØR, at hun nu står midt i en skilsmisse og føler, at hun har mistet alt.

Janni Ree, der har været kendt som en af Danmarks mest farverige forsidefruer, har tidligere talt om, hvordan økonomien altid har været stram, trods hendes glamourøse adresse. Nu viser det sig, at skilsmissen fra Karsten Ree har efterladt hende økonomisk udsat.

"Jeg har levet på røven med en milliardær. Jeg har aldrig været så fattig," siger Janni Ree, som nu står over for at skulle genopbygge sit liv fra bunden.

Da hun sagde ja til Karsten, fulgte en ægtepagt, som sikrede, at Karsten kunne beholde sin formue intakt. For Janni betyder det, at hun nu skal starte forfra.

"Jeg havde et liv inden ham, og fordi jeg frasagde mig alt, ville han hjælpe mig. Det kan han ikke engang overholde. Det er ikke penge, det handler om, det er et princip for mig, når jeg trods alt har passet og plejet ham," uddyber hun til mediet.

Det er ikke kun økonomiske udfordringer, der plager Janni i denne turbulente tid. Skilsmissen har udviklet sig til en offentlig konflikt, hvor Karstens familie også spiller en rolle. Ifølge Janni var det dem, der ønskede "krig" ved at tage skilsmissen til medierne og bryde den oprindelige aftale om diskretion.

Som om det ikke var nok, er dramaet intensiveret med nye afsløringer. Tirsdag kom det frem, at Janni Ree har politianmeldt Karsten for vold.

Mens offentligheden følger med i den dramatiske udvikling, må Janni finde en vej gennem stormen – og måske, i sidste ende, komme stærkere ud på den anden side.