DMI melder ud: 28 graders varme på vej

Emil Martesen

16 uger siden

|

28/08/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI melder om 28 graders varme.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danskerne slog mandag øjnene op til en ny uge, og her var vejret, som så mange andre dage, en blandet landhandel.

Men som ugen er skredet frem har de sommerlige tendenser meldt sin ankomst over Danmark.

Det betyder, at danskerne onsdag bliver forkælet med en smuk sensommerdag. Temperaturen stiger til mellem 20 og 25 grader, men lokalt er der mulighed for at komme op på 27 grader, hvis man befinder sig de rigtige steder.

Da vinden kommer fra sydøst og øst, forventes de varmeste temperaturer at indtræffe på de vestlige dele af de forskellige danske øer. Her har luften rejst længere tid over land, og derved har den haft mulighed for at blive opvarmet over en længere periode.

Det skriver DMI.

Der kommer ikke til at være mange skyer på himlen, og de skyer, der vil kunne spottes, kommer til at befinde sig oppe omkring 10km’s højde. Disse skyer kaldes Cirrus-skyer, og de består kun af iskrystaller.

Skyerne kan sagtens dække hele himlen, uden at de som sådan skygger for solen. Der vil derfor være sol til alle.

Men det stopper ikke her.

Når onsdagen lakker mod enden og torsdagen står for døren, så venter endnu en flot dag med nogen sol, men i perioder også mere skyet med regn eller byger, der lokalt kan være med torden.

Temperaturen stiger til op mellem 20 til 25 grader, især i de østlige egne stedvis op omkring 28 grader, og svag til jævn vind fra syd og sydøst, der drejer til vest, ved kysterne stedvis frisk vind.