Jørgen Leth åbner op om vemodigt farvel: Kan ikke forstå det

Kamille Isaksen

16 uger siden

|

26/08/2024
Indland
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Efter 84 år er det nu slut.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da Aarhus Cyklebane lukkede efter 84 år, var det ikke kun cykelløbene, byen sagde farvel til. 

For mange aarhusianere – og især for Jørgen Leth – markerede det slutningen på et sted fyldt med personlige minder og stor sportslig begejstring.

Jørgen Leth, der har tilbragt utallige timer på Aarhus Cyklebane, ser tilbage med stor vemod på nyheden om banens nedlæggelse. 

Han mindes de mange stunder, hvor han som ung blev betaget af cykelsporten og dens store helte, og hvor fascinationen for sporten tog sin begyndelse. 

Sådan skriver TV 2 Østjylland

Det var på denne bane, at hans dybe kærlighed til cykelsporten blev født – en passion, der har fulgt ham gennem hele hans liv og karriere.

Et betydningsfuldt sted

Banen har en særlig plads i Jørgen Leths hjerte, ikke mindst fordi hans onkel engang var chef for Aarhus Cyklebane. 

I 1940'erne og 50'erne tilbragte Jørgen Leth derfor meget tid som tilskuer til de mange løb, der blev afviklet på den ikoniske bane. 

For Jørgen Leth er det ufatteligt, at noget så betydningsfuldt og smukt nu skal nedlægges. 

Han har svært ved at acceptere, at en bane, der stadig emmer af charme og historie, skal forsvinde for altid.

“Det er vemodigt, og jeg er ikke tilhænger af, at den skal nedlægges og flyttes. Det er jeg altså ikke. Jeg synes, det er en skam, at man lukker så smuk en bane, som stadig har sin fascination og ynde for mig. Jeg kan ikke forstå det,” siger han. 

Selvom der er håb om en ny indendørs bane i Aarhus, vil det for Jørgen Leth aldrig kunne erstatte den gamle. 

For ham vil det altid være de minder, han har fra den oprindelige bane, der tæller. 

Selvom der ingen tvivl er, om at cykelbanen betyder meget for Jørgen Leth, så er følelsen gengældt.

På den sidste dag blev Jørgen Leth hyldet ved er æresløb, og Aarhus Cyklebane har delt nedenstående opslag derfra: