Jim Lyngvild åbner skole for bestemte børn: Eleverne skal kalde mig for troldmand

Kamille Isaksen

12 uger siden

|

26/08/2024
Underholdning
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Jim Lyngvild åbner Draystone Academy på Dallund Slot, hvor 18 udvalgte børn får mulighed for at være med.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når man tænker på gamle slotte og troldmænd, ledes tankerne straks hen på fantastiske universer som ‘Harry Potter’. 

Det er nok de færreste ‘Harry Potter’-fans, der ikke har fantaseret om, hvordan det ville være, hvis de selv var elev på den berømte skole ‘Hogwarts’. 

Men for den danske designer og iværksætter Jim Lyngvild er dette ikke blot en fantasi, men en realitet, der snart bliver til virkelighed. 

Den 15. september åbner Jim Lyngvild dørene til Draystone Academy, en unik skole på Dallund Slot på Nordfyn, hvor kreativitet og magi går hånd i hånd.

Dallund Slot, der stammer fra 1500-tallet, bliver i fire weekender omdannet til en skole, der er alt andet end almindelig. 

Sådan skriver SE og HØR

Her vil 18 udvalgte børn fra hele landet få mulighed for at udforske deres særlige kreative talenter i en verden, hvor der ikke findes karakterer eller konkurrencer. 

I stedet er fokus på, at børnene skal "mærke sig selv og hinanden", som Jim Lyngvild beskriver det.

Havde brug for et lignende initiativ som barn

For Jim Lyngvild er projektet en drøm, der bliver til virkelighed. 

Han har skabt Draystone Academy som en skole, han selv kunne have haft brug for som barn. 

En skole, hvor børn med exceptionelle evner får den opmærksomhed og støtte, de ofte mangler i det traditionelle skolesystem.

"Jeg blev smidt ud af ti forskellige skoler og endte på en børnepsykiatrisk afdeling," fortæller Jim Lyngvild, der mener, at børn med særlige behov ofte bliver misforstået og overset. 

Jim Lyngvild har bevidst valgt ikke at kalde sig selv rektor, men troldmand, og han har samlet et hold af undervisere, der er lige så dedikerede til at fremme børnenes talenter.

Børnene, der er mellem 10 og 12 år, vil møde undervisere inden for drama, kreativitet, byggeri og intelligens. 

Målet er at opdage og udvikle deres "magiske evner" i et miljø, hvor de kan være sig selv.

I opslaget nedenfor kan du se et opslag, som Jim Lyngvild har delt i forbindelse med åbningen af skolen: