‘Gift ved første blik’-deltager vælter sig i tilbud: Dater på livet løs

Nicolai H

9 uger siden

|

15/10/2024
Kendte
Foto: DR
Foto: DR
Det er ikke mangel på bejlere, den tidligere deltager mangler i livet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selvom sæson 10 af 'Gift ved første blik' ikke resulterede i kærlighed for Katrine Pørtner, betyder det langt fra, at hun mangler bejlere.

Faktisk har interessen fra det modsatte køn nærmest eksploderet siden hendes brud med Nicolas Rockland.

Det stod hurtigt klart for seerne, at kemien mellem de to deltagere aldrig rigtig nåede at blomstre, og parret valgte da også at skilles før tid.

Men nu, hvor Katrine er tilbage på datingmarkedet, er det med en indbakke, der er proppet med tilbud fra modige mænd, der håber på en chance.

“Jeg har haft en del i indbakken. Det har været mænd, der faktisk har sat pris på nogle af de ting, som Nicolas ikke kunne lide. Så det har været rart efterfølgende, at der faktisk er nogen, der kan lide det, som jeg også byder på,” fortæller Katrine med et smil til HER&NU under en halloweenfest på Bakken.

Skille fårene fra bukkene

Men med al den opmærksomhed kommer også nødvendigheden af at være lidt selektiv.

Katrine forklarer, at hun har måttet sortere blandt de mange bejlere, men hun er klar til at tage imod, hvad fremtiden har at byde på.

“Jeg dater ikke én bestemt, men jeg har da været på date, og jeg har tænkt mig at fortsætte med at date rundt i indbakken,” siger hun, og tilføjer med et grin: “Jeg synes, at det er fedt, at mænd er modige, og det vil jeg bare embrace alt det, jeg kan.”

Så selvom kærlighedseksperimentet ikke gav pote for Katrine på tv-skærmen, er hun nu klar til at omfavne nye muligheder – og indbakken ser ud til at være det perfekte sted at starte.