Nyt billede af kronprins Christian vækker opsigt: Det ligner ham slet ikke

Nicolai H

9 uger siden

|

15/10/2024
Kendte
Foto: H.K.H. Kronprinsessen, Kongehuset ©
Den unge kronprins fylder i dag 19 år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når man fylder 19 år, og dermed træder ind i det sidste teenageår i livet, plejer det at være en festlig dag omgivet af familie og venner.

Men for Kronprins Christian foregår fødselsdagsfejringen i år langt fra Amalienborgs kongelige rammer.

Kronprinsen opholder sig nemlig i Østafrika, hvor han har tilbragt de sidste par måneder med at dykke ned i både praktiske og administrative opgaver på to lokale farme.

Selvom Christian befinder sig flere tusind kilometer væk, har kongehuset alligevel sørget for at markere hans store dag.

Væk med lokkerne

På deres officielle Instagram-konto kan man i dag se et smilende fødselsdagsbillede af kronprinsen, som viser ham i flotte afrikanske omgivelser.

Og det er ikke kun landskabet, der har ændret sig. Den ellers velkendte kronprins har også valgt at skille sig af med sit længere hår og sporter nu en kortere frisure – et look, der allerede har vakt opmærksomhed.

"I dag fylder Hans Kongelige Højhed Kronprinsen 19 år. Kronprinsen opholder sig for tiden i det østlige Afrika og fejrer derfor dagen under varmere himmelstrøg," lyder det fra kongehuset i deres opslag.

Kronprins Christian rejste til Østafrika i begyndelsen af september for at få erfaring med daglig drift af farme og samtidig få indblik i lokal naturbeskyttelse. Det er en del af hans dannelsesrejse, hvor han lærer om både landbrug og naturforvaltning i et internationalt perspektiv.

Ifølge planen vender kronprinsen tilbage til Danmark i december, men indtil da vil han fortsat arbejde på farmene og fejre sin fødselsdag på eksotisk vis, langt fra de kolde danske efterårsdage.

Vi fra redaktionen sender en stor fødselsdagshilsen til kronprinsen.

Du kan se billedet af den royale fødselar her: