Esben Dalgaard åbner op om sin kræftsygdom: Én ting kan stadig få ham i tårer

Nicolai H

7 uger siden

|

05/11/2024
Kendte
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Den folkekære skuespiller åbner op om den frygtelige sygdom.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er aldrig nemt at snakke om kræft - men for Espen Dalgaard er det blevet nemmere i en vis grad.

Skuespilleren har efterhånden fundet styrken til åbent at tale om sin kræftsygdom, men når han står foran publikum med sin historie, er det ikke længere hans egen skæbne, der trækker tårer frem i øjnene.

I stedet er det publikums reaktioner, der rører ham dybt.

Det fortæller han til Ekstra Bladet, der fik en snak med Dalgaard på Bogforum, hvor han og hans kone Charlotte præsenterede bogen "Mærket."

Her forklarede Dalgaard, hvordan han oplever sine foredrag som en resonans for de svære oplevelser hos dem, der lytter.

"Når jeg holder foredraget, og jeg begynder at få tårer i øjnene og næsten begynder at græde, så er det faktisk ikke på grund af min egen historie (...) Det, jeg bliver enormt berørt over, det er at se, når det ringer genklang ud i publikum, fordi så er der et resonansrum derude, som jo afslører, at der sidder nogle mennesker, som har en svær situation, og som på en eller anden måde bliver spejlet ind i min."

Han forklarer, at åbenheden ikke kun handler om ham selv, men om ønsket om at gøre en forskel for andre.

"Nu lyder det måske lidt flot, men vi er med til at gøre en lille forskel, og det har faktisk været missionen fra start, ikke? Og det rør," siger han.

Esben Dalgaards kræfthistorie begyndte i 2012, da han efter opfordring fra sin kone Charlotte gik til lægen med et mistænkeligt modermærke. Diagnosen var kræft, men efter flere år med behandling kunne han endelig erklæres rask i 2018.

Desværre vendte sygdommen tilbage i 2021 i stadie fire og havde spredt sig til flere organer, herunder leveren og brystet.