Hella Joof bryder endelig tavsheden om Martin Brygmann: “Hvad skal vi ellers gøre?”

Nicolai H

6 uger siden

|

04/11/2024
Kendte
Foto: Wikimedia Commons/Franne Voigt/Martinbrygmann.dk
Hella Joof bryder endelig tavsheden om den skandaleramte kendis.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter at have afvist interviews igen og igen, træder Hella Joof nu frem og kommenterer for første gang på den omstridte sag om Martin Brygmann.

I Berlingskes nyhedspodcast "Pilestræde" åbner den populære skuespiller, forfatter og filminstruktør op om sin tidligere Det Brune Punktum-kollega, som tidligere på året blev anklaget for sexisme og grænseoverskridende adfærd i DR-dokumentaren "Sexisme i mediebranchen."

Joof fortæller, at hun ikke kendte til de episoder, som blev bragt frem i dokumentaren.

“Jeg kender bare Martin Brygmann som en fyr, som altid havde været meget begejstret for det modsatte køn, og jeg har kendt ham, fra han var helt ung, og så har vi arbejdet sammen indtil for 20 år siden,” lyder det fra Joof i podcastepisoden.

Men hvad skal folket gøre med Brygmann? Bør han tilgives er ligge som han har redt? Hvis man spørger Hella, så skal der være plads til komme videre, og lade ham få muligheden for at rette op på den skandaløse opførsel.

“Ja, selvfølgelig skal vi da det. Vi skal da tilgive alle. Hvad skal vi ellers gøre? Er der nogen mennesker, der skal straffes resten af deres liv? Altså, vil du sætte dit kryds på det lovforslag?” spørger Joof retorisk.

Joof og Brygmann havde en tæt arbejdshistorie sammen, blandt andet i komediegrupperne Lex & Klatten og Det Brune Punktum, men efter afsløringerne i dokumentaren har Brygmann trukket sig fra sine aktiviteter.