Efter trist meddelelse: Nu taler dybt berørt Nikolaj Jacobsen ud

Emil Martesen

6 uger siden

|

05/11/2024
Indland
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Nu taler en dybt berørt Nikolaj Jacobsen ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det danske håndboldlandshold har længe været garant for smil og stolthed i de danske stuer, når de gang på gang gør god figur på banen.

Men lige nu hænger der en tung skygge over landsholdet, som skal i kamp mod både Norge og Sverige i EHF Euro Cup inden længe.

To nylige dødsfald har rystet holdet, og landstræner Nikolaj Jacobsen står nu ansigt til ansigt med en vigtig opgave, hvor både ham, staben og spillerne nu skal samle sig og bearbejde de svære følelser, før de kan tage hul på forberedelserne til de kommende kampe.

Det første tab kom i september, da holdets mangeårige holdleder, Kai Johannsen, gik bort efter en kort sygdomsperiode.

Han havde været en fast støtte i 18 år og var kendt for sit altid høje humør og sin evne til at få alle omkring sig til at føle sig velkomne.

Landsholdets helt store profil Mathias Gidsel beskriver ham som en del af landsholdets 'familie' og fortæller, hvordan hele holdet har fulgt med i Kais sygdomsforløb via en gruppechat:

"Han var en del af familien her på landsholdet. Jeg går ud fra, at der vil være en markering før kampen på onsdag, og jeg er sikker på, at det kommer til at sætte sig lidt i spillerne", fortæller Mathias Gidsel til TV 2, inden han ikke lægger skjul på, at det bliver en følelsesladet stund, når Danmark onsdag tørner sammen med Norge i Herning.

Som om det ikke var nok, blev landsholdet for få dage siden ramt af endnu en tragedie.

Formand for Dansk Håndbold Forbund, Morten Stig Christensen, døde pludseligt af et hjertestop. For Nikolaj Jacobsen var Christensen ikke bare en leder, men en ven.

De har delt utallige oplevelser, både som kolleger og i private sammenhænge.

Nikolaj Jacobsen fortæller hudløst ærligt at de to dødsfald er nogle ting, som ham, staben og spillerne skal have vendt før de trækker den rød/hvide bluse over hovedet og går på banen:

"Der er nogle ting, vi skal have vendt. Vi har haft et ret træls forløb med Kai, som skete, efter vi var kommet hjem fra OL. Nu er der kommet det med Morten også", fortæller han til TV 2.

De kommende kampe er en anledning til at ære dem, som dansk håndbold har mistet, og forsøge at bringe de smil tilbage, som dansk håndbold plejer at skabe – selv når det ser svært ud.

Vi her på redaktionen sender de varmeste tanker til alle de pårørende i den svære tid.