Viktor Axelsen er ikke bare en badmintonspiller – han er en maskine.
I de seneste tre år har han vundet alt, hvad der er værd at vinde, og nået 19 finaler, hvor kun én enkelt er endt med et nederlag.
Men selv en maskine har sine grænser, og for Axelsen er det kroppen, der begynder at banke på og minde om, at han ikke er uovervindelig.
En dominans truet af skader
Fra OL-triumfen i Paris til sejren i Hong Kong Open har Axelsen cementeret sin status som en af sportens allerstørste. Men skader har langsomt sneget sig ind i billedet og skabt usikkerhed omkring, hvor længe han kan holde niveauet.
”Vi kan jo se, at niveauet ikke er så højt, når han er udfordret med sin krop. Samtidig har de to andre (Antonsen og Shi Yuqi, red.) virkelig meldt sig ind og vist, at de er her. Så er det op til Viktor at få styr på sin krop,” påpeger Joachim Fischer, tidligere doublespecialist og nuværende ekspert hos TV 2 Sporten, til Ekstra Bladet.
Fischer understreger også, hvor meget Axelsen har presset sig selv gennem årene.
”Den almindelige dansker er slet ikke klar over, hvor hårdt han har trænet de sidste 10-12 år. Havde det været os andre, havde vi ligget i isbad resten af vores liv. Hvis vi altså kunne komme ud af sengen.”
Den enorme arbejdsindsats har bragt Axelsen til toppen, men den har også sat sine spor på hans krop.
Fokus på kvalitet frem for kvantitet
Ifølge Fischer er løsningen ikke nødvendigvis flere titler, men derimod en smartere tilgang til turneringskalenderen.
Han foreslår, at Axelsen reducerer antallet af turneringer og fokuserer på seks-syv events om året, hvor han kan være i topform.
Ranglisten er mindre vigtig – det handler om at undgå overbelastning og holde sig skadesfri.
