Du kan godt glemme det: Karsten Ree vil sætte en stopper for Jannis store drøm

Nicolai H

2 timer siden

|

13/02/2025
Kendte
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Forsidefruen kan snart få udlevet sin store drøm - men det vil rigmanden nu sætte en stopper for.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Bølgerne går højt mellem de tidligere ægtefæller Karsten Ree og Janni Ree.

Stridighederne mellem de to har fået nyt liv, og denne gang er det Jannis kommende bog "Evig diva," der har fået rigmanden op i det røde felt.

Han har nu taget juridiske skridt for at få nedlagt et fogedforbud mod udgivelsen.

Det skriver Ekstra Bladet.

Forlaget Buster Nordic, som står bag udgivelsen, bekræfter, at de har modtaget en begæring fra Karsten Rees advokater om et midlertidigt forbud mod bogens udgivelse.

"Vi kan bekræfte, at vi har modtaget en begæring om et midlertidigt fogedforbud mod udgivelsen af 'Evig diva' fra Karsten Rees advokater. Retsmødet er berammet. Vi har forud for begæringen været i dialog med Rees advokater, som 7. februar fik mulighed for at læse de passager i bogen, der omhandler Karsten Ree. På trods af dette har de valgt at fastholde deres begæring," forklarer forlægger Knud Pilgaard.

Tavshedsaftale skaber problemer

Ifølge Ekstra Bladet er stridens kerne en fortrolighedsaftale, som det tidligere ægtepar angiveligt indgik under deres forhold.

Aftalen indebærer, at ingen af parterne må afsløre detaljer fra deres ægteskab, herunder private og økonomiske forhold.

Karsten Ree mener, at bogens indhold bryder denne aftale, mens Janni Ree og forlaget fastholder, at der ikke er noget juridisk belæg for at stoppe udgivelsen.

På trods af det juridiske slagsmål ser Buster Nordic ingen grund til at droppe bogen. De står fast på, at Janni Ree har retten på sin side, og at sagen bør afgøres i retten, hvis det kommer så vidt.

Udfaldet af retsmødet vil afgøre, om "Evig diva" rammer boghandlernes hylder som planlagt, eller om Karsten Ree får sin vilje og sætter en stopper for sin ekskones bogdrøm.