Danskerne er helt sikre: Mathias Gidsel bliver VM-topscorer

Kasper Rud

7 timer siden

|

18/01/2025
Kendte
Foto: Dejan Obretkovic
Foto: Dejan Obretkovic
Ingen over eller ved siden af

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ved de tre seneste slutrunder er Mathias Gidsel både blevet dansk topscorer og samlet topscorer for hele turneringen – og spørger man kunderne hos Danske Spil, så bliver han det såmænd igen.

Mens de danske håndboldherrer er storfavoritter til at vinde VM, så er Mathias Gidsel lige stor favorit til at blive VM’s topscorer. Den blonde bomber har i de første to kampe knaldet hele 19 mål ind. Derfor er det helt fornuftigt, at fire ud af fem kunder hos Danske Spil peger på den træfsikre bagspiller som manden, der kommer til at score flest mål ved VM.

”Mathias Gidsel er simpelthen bare i en klasse for sig, når vi ser på, hvor mange gange, han får puttet bolden i nettet. Ja, Simon Pytlick kan da af og til også godt lege med, men på landsholdet er der altså stadig lige et niveau eller to op til Gidsels mål-produktion, som bare er second to none,” siger Mads Mortensen, der er håndboldekspert og oddssætter hos Danske Spil.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse, via Ritzau.

Målsnit er enestående


I Danmarks første kamp ved VM lagde Mathias Gidsel stærkt fra land med hele 10 scoringer mod Algeriet, men det er faktisk ikke kun i sammenligning med sine nuværende holdkammerater, at Mathias Gidsel scorer flest, understreger Danske Spils oddssætter.

”Hvis man kigger på alletiders topscorerliste på det danske herrelandshold, så er Mathias Gidsels målsnit helt enestående: Han er lige nu nummer 13 på topscorerlisten, og hvis man tager alle spillerne i top-15, så er han suverænt den spiller, der scorer flest mål per kamp,” siger Mads Mortensen.

19 VM-mål i to kampe


Danskerens 19 mål i de første to VM-kampe fik også Danske Spils oddssættere til at kigge i historiebøgerne for at se, hvad rekorden for flest mål ved en VM-slutrunde egentlig er… og så har de spurgt: Kan Mathias Gidsel mon også slå den rekord?

”Rekorden for mål ved en enkelt slutrunde er de 92 mål, som Kiril Lazarov fra Nordmakedonien scorede ved VM i Kroatien i 2009. Der er godt nok langt derop, men med 10 mål i den første kamp, så må vi da i det mindste sige, at Mathias Gidsel kom godt fra start,” siger Mads Mortensen, som lige nu vurderer, at Gidsel har omkring 20 procents chance for at slå den rekord.

Landsholdets næste VM-kamp mod Italien fløjtes i gang lørdag aften kl. 20.30.

FAKTA - mål

Mathias Gidsel ved de store slutrunder:

EM 2024, 54 mål. Delt EM-topscorer

OL 2024, 62 mål, OL-topscorer

VM 2023, 60 mål, EM-topscorer

EM 2022, 38 mål. (Mikkel Hansen dansk topscorer med 48.)

OL 2020(2021) 46 mål. (Mikkel Hansen samlet topscorer med 61.)

VM 2021, 39 mål, (Mikkel Hansen dansk topscorer med 48.)

FAKTA - målsnit

De 15 mest scorende spillere på herrelandsholdet i håndbold – og deres målsnit pr kamp:

  1. Lars Christiansen: 4,461 pr kamp (1.503 mål)

  2. Mikkel Hansen: 5,025 (1.387 mål)

  3. Erik Veje Rasmussen: 4,356 (1.015 mål)

  4. Hans Lindberg: 2,626 (809 mål)

  5. Michael V. Knudsen: 3,266 (797 mål)

  6. Anders Dahl: 2,918 (610 mål)

  7. Christian Hjermind: 3,500 (595 mål)

  8. Nikolaj Jacobsen: 3,945 (548 mål)

  9. Anders Eggert: 3,631(581 mål)

  10. Lasse Svan: 2,325 (572 mål)

  11. Michael Fenger: 2,311 (541 mål)

  12. Søren Stryger: 3,192 (482 mål)

  13. Mathias Gidsel: 5,855 (486 mål)

  14. Jesper Nøddesbo: 2,017 (450 mål)

  15. Morten Stig Christensen: 2,342 (445 mål)

(Kilde: www.haslund.info/haandbold)