Chokerende sex-anklager eskalerer: Nu reagerer Clara Tauson

Nicolai H

3 timer siden

|

15/01/2025
Kendte
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Tennisspilleren taler ud om de rystende anklager.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den danske tennisverden har siden slutningen af december været i choktilstand.

Den danske osteopat Torben Hersborg, der i øjeblikket sidder varetægtsfængslet i London, er anklaget for at have filmet unge kvinder uden deres vidende.

Ifølge anklagerne skulle han have optaget mere end 60 videoer til sin egen seksuelle tilfredsstillelse, og han har allerede erkendt tre af forholdene.

Blandt de mange danske sportsnavne, Hersborg tidligere har haft på sin briks, er tennisstjernerne Clara Tauson og Holger Rune. Begge blev behandlet af ham som juniorspillere, og Tauson sætter ord på den chokerende sag.

”Det er selvfølgelig overraskende, at du siger det. Men jeg kan ikke tage stilling til det lige nu,” fortæller hun til Ekstra Bladet.

Tauson uddyber, at forbindelsen til Hersborg kom via Caroline Wozniacki og hendes far.

”Det var en, som jeg vidste, havde behandlet Caroline. Jeg tror, det var hende eller hendes far, som satte min far i kontakt med ham.” siger hun.

Tauson understreger samtidig at hun ikke personligt oplevede nogle grænseoverskridende hændelser fra Hersborg, mens hun var i hans behandling. Tennisstjernen forklarer, at hun blev behandlet to eller tre gange for omkring otte år siden.