Wow: Så mange danskere springer måltider over for at spare penge

Mathias Nielsen

107 uger siden

|

05/12/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Flere hundredetusinder af voksne danskere springer måltider over for at spare penge i en svær tid rent økonomisk.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Høj inflation har sat sit aftryk på danskernes privatøkonomi. Næsten 16 procent er prisen på vores fødevarer steget det seneste år, og det sætter vores madvaner under pres. Købte man noget til 100 kroner sidste år, så er prisen altså 116 kroner nu.

Der hamstres derfor tilbud som aldrig før, og folk er villige til at undvære fødevarer for at spare penge. Men det er ikke det eneste, som folk er villig til at gøre.

Således kan Madkulturen på baggrund af en ny spørgerunde fortælle, at halvdelen siger, at vores madvaner er blevet påvirket af prisstigningerne.

Og blandt de unge mellem 18 og 25 år rammer prisstigningerne endnu flere – her er det to tredjedele, der har ændret vaner som følge heraf.

”Mens huslejen eller ydelsen på flekslånet ligger fast, er indkøb og madlavning håndtag, vi har kan skrue på, når krisen kradser. Det er der nu rigtig mange af os der gør. For nogle er det et spørgsmål om at lave mad på en anden måde, men for andre har det større konsekvenser”, siger Judith Kyst, der er direktør i madkulturen.

Et af de steder, vi ændrer adfærd, er i supermarkedet, hvor hver femte - eller 20 procent - køber færre varer end tidligere for at holde den samlede pris nede.

Næsten halvdelen køber oftere budgetvenlige varer, og mere end hver tredje jagter i højere grad datovarer. Kød er en af de råvarer, der nemt kan sluge en stor del af budgettet.

Derfor er hver fjerde af os begyndt at købe mindre af det, mens hver femte oftere køber billigere kød end tidligere, fx ved at udskifte oksekød med svinekød.

Der er dog også en mere drastisk metode, som kan bruges til at spare penge. Og det gør en del danskere. Hver tiende dansker springer nemlig måltider over på grund af prisstigningerne.

Det svarer til godt 400.000 voksne personer. Blandt danskere med en husstandsindkomst på under 300.000 kr. er det godt hver sjette der af og til springer måltider over på grund af prisstigninger.

Enlige er også i risiko for at gøre dette. At så mange danskere springer måltider over for at klare skærene, er tegn på en polarisering og ulighed i folkesundheden, mener Judith Kyst.

”Det opfatter jeg som tegn på, hvad man kan kalde madfattigdom i Danmark. Altså en polarisering af madvanerne, som blandt andet vil give en større ulighed i sundhed. Og den form for ulighed vil desværre kun vokse i en fremtid, hvor flere står til at miste rutinen i køkkenet og færdighederne til at lave mad fra bunden,” siger Judith Kyst