I Danmark er det normalt at opleve diskrimination i nattelivet, hvis man har en anden etnisk baggrund end dansk.
Henholdsvis 11 procent af alle indvandrere og 25 procent efterkommere har inden for det seneste år oplevet at blive nægtet adgang til steder, hvor andre måtte komme ind, som eksempelvis i nattelivet, ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets Integrationsbarometer.
Læs også
Disse tal får Institut for Menneskerettigheder i Danmark til at ryste på hovedet, og som derfor vil tage nye metoder i brug.
“Vi kan se, der foregår diskrimination i nattelivet. Derfor er der behov for at se på konsekvenserne, når barer, natklubber og dørmænd er med til at diskriminere. For har det en tilstrækkelig effekt, når barerne i de værste tilfælde risikerer bøder på 5.000 kroner? Næppe,” siger Rasmus Brygger, der er leder af etnicitetsteamet i Institut for Menneskerettigheder til TV 2 Lorry.
I Norge er det allerede nu muligt at tilbagekalde en alkoholbevilling for en periode, hvis bevillingshaveren eller dennes ansatte dømmes for diskrimination.
Denne metoder anbefaler Institut for Menneskerettigheder nu, at regeringen i Danmark også overvejer at tage i brug.
En fratagelse af alkoholbevillingen er dog ikke et middel, som brancheorganisationen bag barerne og natklubberne mener vil gøre noget godt for at mindske diskriminationen i nattelivet. Snarere tværtimod.
“Overordnet er det godt, at der kommer fokus på problemstillingen med diskrimination i nattelivet. Men vi synes, det er uheldigt, at inddragelse af alkoholbevilling bliver et skridt i debatten. Det er ikke løsningen. Tværtimod bliver det kontraproduktivt,” siger Jeppe Møller-Herskind, der er vicedirektør i Danmarks Caféer og Restauranter til TV 2 Lorry.
