Var det dét? DMI med trist nyt

Emil Martesen

9 uger siden

|

07/09/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Var det dét?

Dagens topnyheder

Danskerne har taget hul på en weekend, hvor vejret viser sig frem fra sin flotteste side.

Men det er med at nyde det, så længe det varer.

Når weekenden lakker mod enden, så gør sensommervejret det samme.

For selvom september kalendermæssigt er den første efterårsmåned, så har september i år besluttet sig for at starte med sommervejr; de seneste 3 dage har vi således haft solrigt og varmt vejr, hvor maksimumtemperaturen har været over 28 grader flere steder i landet.

Inden længe får piben dog en anden lyd.

Her venter danskerne hvad der normalt følger med efteråret - nemlig regn, rusk og faldende temperaturer.

Det skriver DMI.

Natten til mandag går det rent vejrmæssigt ned ad bakke. Tørvejr, sol og varme afløses af skyer, regn og byger og efterhånden noget lavere temperaturer, idet fronter med regn og byger trænger sig på – først fra syd og senere fra vest.

Det varme og solrige vejr afløses altså i begyndelsen af næste uge af køligere og mere ustadigt vejr, når fronterne efterhånden finder vej til Danmark.

Derfor bliver weekenden meget vel den sidste portion af de sommerlige tendenser i denne omgang.