Rasende Janni Ree afslører: Derfor holder jeg ikke bare min mund

Emil Martesen

15 uger siden

|

06/09/2024
Indland
Foto: Jonathan Damslund/Ritzau Scanpix
Foto: Jonathan Damslund/Ritzau Scanpix
Janni Ree afslører hvorfor hun ikke bare holder sin mund.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er løbet meget vand i åen, efter nyheden om Janni og Karsten Rees skilsmisse kom frem.

Efter 11 år sammen, hvor de sidste ni år blev tilbragt som mand og kone, er ægteskabet mellem den 79-årige milliardær og den tidligere forsidefrue nu afsluttet.

Nyheden om deres skilsmisse har skabt massiv opmærksomhed i medierne, og offentligheden har fulgt nøje med i deres opbrud.

Mens Janni Ree har været åben og delt sine følelser omkring bruddet med offentligheden, har Karsten Ree valgt en mere tilbagetrukken tilgang og forblevet tavs uden at kommentere på sagen.

Beskyldningerne er fløjet frem og tilbage mellem parterne, hvor Karsten har anklaget Janni for afpresning, mens den tidligere forsidefrue hævder, at Karsten har været både psykisk og fysisk voldelig mod hende.

For omtrent en uges tid siden blev Janni sat i forbindelse med en yngre rigmand, der er bosiddende i Schweiz.

Hun har dog afvist, at der er nogen form for kærlighed mellem dem, men udelukkede samtidig ikke, at det kunne ske.

Nu har piben dog fået en anden lyd.

Janni Ree har nemlig afsløret over for B.T., at hun igen har fundet kærligheden - og denne gang er det med skatteadvokaten, Jeppe Stokholm.

Men det er ikke den eneste hun fortæller til B.T..

I et interview med Henrik Qvortrup i B.T.'s podcast Q&CO bliver Janni Ree konfronteret med hvorfor hun deler alle detaljer om deres skilsmisse offenligt.

Hendes svar tyder på, at hun har følt sig trængt op i en krog og frustreret over manglende kommunikation fra Karsten:

"Det drejer sig om, hvordan jeg i det hele taget er blevet behandlet af den familie. Jeg går ind for retfærdighed og sandhed. Og da han [Karsten Ree] bare gemmer sig, og jeg slet ikke kan tale med min egen mand, så bliver jeg gal", fortæller Janni Ree.

Hun lægger vægt på, at hendes udtalelser ikke er drevet af hævnmotiv, men snarere et behov for at få luft:

"Nej, men jeg tror også, at journalisterne lægger lidt ord i munden på mig, og så begynder jeg at tale – og jeg burde måske også bare holde min mund, men jeg har også brug for at få nogle ting ud".

På trods af den ene alvorlige anklage efter den anden mod Karsten, har Ree-familien valgt at forholde sig tavse.