Vær opmærksom: Ny lov træder i kraft i dag

Henrik Rothenbücher

220 uger siden

|

01/09/2020
Indland
Foto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix
Foto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix
Fra i dag den 1. september 2020 træder en ny lov i kraft i Danmark.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

August er blevet til september, og ikke nok med at efteråret snart begynder, så skal danskerne også til at vænne sig til en ny lov, der træder i kraft i dag.

Det er den nye ferielov, der begynder pr. dags dato, og det betyder, at der er flere ting, du pludselig skal til at forholde dig til, når du holder ferie. Først og fremmest kan du dog glæde dig over, at du ikke længere behøver at arbejde et helt år, før du har optjent ferie til det kommende år.

Så meget ferie får du nu

For hver dag du arbejder, vil du optjene feriedage. I alt optjener du 2.08 betalte feriedage pr. måned. Den store forskel er nu, at hvor du for et år tilbage sparede din ferie op, som du kunne bruge året efter, så kan du nu tage din ferie i brug med det samme.

Et hurtigt eksempel vil være, at du arbejder hele september, og så kan du faktisk holde 2.08 dage fri i oktober, hvis du ønsker det.

Du kan godt holde ferie på forskud

På grund af den nye ferielov, vil det ikke være alle, der har opsparet nok ferie til, at der kan holdes en hel betalt efterårsferie. Derfor vil mange skulle tage ferie på forskud, og det vil også være muligt. Der skal man bare være opmærksom på, at hvis man siger op eller bliver fyret inden man har genoptjent de ekstra feriedage, man har holdt på forskud, så vil de blive trukket på ens sidste lønseddel.

Du kan få udbetalt tre ugers feriepenge

Sidst men ikke mindst så har den nye ferielov også betydet, at danskerne har fået inddraget fem ugers feriepenge. Disse fem uger er blevet sat ind på en feriefond, og de vil først blive udbetalt når man når pensionsalderen.

Det var hvert fald planen i første omgang, men på grund af coronavirussen er partier i folketinget blevet enige i, at der skal udbetales tre ugers feriepenge i oktober. Disse penge vil du kunne ansøge om at få udbetalt fra den første oktober.